Dobbeltstjerner – himlens ædelsten

Dobbeltstjerner kan bedst beskrives som himlens ædelsten. Mange af dem har tydelige farver, ligesom ædelsten. Og variationen i farvenuancerne er ligeså stor blandt stjernerne som blandt ædelstene.

Det jeg synes gør dobbeltstjerner så spændende at observere, er at de er for det meste er ret klare, så de er nemme at finde.Og så er de for er for alle størrelse teleskoper, lige fra den lille håndkikkert til de store Keck-teleskoper på Hawaii. Selvom at det er lidt andre dobbeltstjerner de kigger efter.

Og så er der selvfølgelig farverne. Nogle af dem er virkelig ædelsten med flotte og kraftige farver. Andre gange får jeg mig en overraskelse fordi de farver jeg ser i mine teleskoper, ikke stemmer med det andre ser i deres teleskoper, så bliver det rigtig interessant. Hvorfor er mine farver anderledes? Men det er der faktisk ikke noget usædvanligt i, op gennem tiden har de forskellige observatører set forskellige farver på de samme dobbeltstjerner. Så det giver et historisk pust pludselig at se nogle andre farver på dobbeltstjernerne end flertallet af amatørastronomer ellers ser.

Jeg vil i dette indlæg beskrive tre fine dobbeltstjerne med farvekontrast. To af dobbeltstjernerne er nemt fundet i det NV hjørne af stjernebilledet Aquila – Ørnen og den tredje finder du i Saggitae – Pilen.

Udover det sædvanlige snik-snak, så har jeg også været igang med at lave digitale tegninger af dobbeltstjernerne. For på den måde at forsøge at gengive de farver som jeg har set. Det er første gang jeg har lavet digitale tegninger, så der er plads til forbedringer. Så er det jo godt at der er mange tusinde dobbeltstjerner jeg kan øve mig på ;-)

Klik på billedet for at downloaded søgekort i pdf-format.

Et søgekort til turen kan du downloade her i pdf-format.

 

 

 

 

 

 

11 Aquila (11 AQL)

11 Aql - farverig dobbeltstjerne

11 Aql, er en smuk dobbeltstjerne. Som er gemt lidt af vejen i den nordvestlige hjørne af Ørnen. Tegningen viser hvad jeg så i min 15 cm-spejlteleskop, ved 85x forstørrelse.

11 AQL er nemt fundet, lidt over 1 grad stik syd for Epsilon AQL og ca. 1½ grad vest for Zeta AQL, den klarest stjerne i Ørnens øjne. Set i min 15 cm-teleskop er 11 AQL. nemt adskilt ved en forstørrelse på 85x i et flot par. Den klareste stjerne (A) er gul-orange og den lidt svagere B er blå.

 

 

 

 

 

Struve 2426

Struve 2426 - En farverig dobbeltstjerne

Struve 2426, her er der masser af farvekontrast. A er flot orange og B er en klar blå. Tegningen viser Struve 2426 som set gennem min 15 cm spejlteleskop ved 85x.

Stik syd for 11 AQL, knap en grad, finder vi Struve 2426 (STF2426). Stjernerne er svagere end ved 11 AQL, men farverne er alligevel tydelige og flotte. A er klar orange mens B-stjernen igen er blå. Dog i en nuance som virker renere end i 11 AQL.

 

 

 

 

 

 Zeta Saggitae (Zeta SGE)

Zeta SGE en klar dobbeltstjerne. Her set i 15 cm-spejlteleskopet ved 130x. Den lille B stjerne er rød, hvilket mystificerer mig, da andre ser den som blå.

Zeta Saggitae er nemt fundet lidt nordfor den midterste stjerne i Saggitae – Pilen. de to komponenter i zeta var noget tættere på hinanden end ved de to andre dobbeltstjerner, så her måtte jeg op på 130x.

A-stjernen var som forventet en klar hvid stjerne, men B-stjerner var nattens mysterie. for jeg så den ikke som blå, som den ellers var beskrevet i de observationer jeg havde set på nettet, men derimod rød! Allerede mens jeg var ved teleskopet studsede jeg over farven og det blev da ikke mindre da jeg checked på nettet, hvad andre havde set.

Så den skal jeg helt sikkert have kigget på igen. Måske skifter den farve for mig igen :-)

 

 

Workout i Ræven

Jeg var ude med det nyrenoveret teleskop sidste weekend. Udover at kigge på en stribe flotte og farverige dobbeltstjerner, så kiggede jeg også på M27Håndvægttågen. Ikke nok med at jeg kiggede på M27, så tegnede jeg også tågen! Det er kun anden gang i de sidste 15-20 år at jeg har været i gang med at tegne hvad jeg ser. Så jeg er ikke specielt øvet lige nu. Og det var da også med skælvende hånd og overraskende meget præstationsangst at jeg satte blyanten til papiret!

Men efter 30-40 minutters koncentreret indsats og med uglen tudende i det fjerne undervejs, var tegningen klar.

Tegningen har jeg så haft en tur gennem Photoshop for at pynte lidt på stjernerne, skrive lidt tekst og inverter. Jeg er dog ikke helt tilfreds med hvordan M27 endte op med at se ud, jeg har fået presset tågen lidt sammen, så den virker mere skæv end den er i virkeligheden. Men nu er jeg da kommet i gang igen med at tegne og så er det bare med at øve mig. Om et år kan jeg så forhåbentlig lave en mere præcis tegning af M27.

Skitse af M27 - Håndvægttågen, som set gennem mit 15 cm spejlteleskop. Forstørrelserne jeg brugt var 85x, 130x og 150x.

Dobbeltstjernerne lavede jeg også skitser af, men de er ret kedelige som de er lige nu, med sorte prikker på papiret. Planen er at lave nogle farvetegninger baseret på mine dobbeltstjerneskitser og noter, men så langt er jeg ikke nået endnu, så dem får I en anden gang.

Når det forkerte spejl er krumt

Først et langt tilbageblik

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har flere teleskoper, tre styk i alt. Det største, som efter dagens standard må kaldes for et lille spejlteleskop, er 15 cm i diameter (6”). Men et teleskop i denne størrelse er stort nok til at vise mange spændende objekter på himlen og mange af disse viser detaljer, bare du observere fra et mørkt sted.

Desværre har teleskopet aldrig været super godt. Okay det er et masseproduceret teleskop på en “billig” kinesisk produceret montering, så det er måske at forvente. I hvert fald har teleskopet givet mig en del hovedbrud og ærgrelse siden jeg købte det i 2003. Allerede den første aften under stjernerne spottede jeg at der var noget rivende galt. Stjernerne havde ”spiks”. Det skal de ikke have i en Schmidt-Newton! Endvidere var billederne af stjernerne ikke synderlig skarpe og kørte jeg dem ud af fokus var de sekskantede!! Noget sad alvorligt i spænd!

Teleskopet blev skilt ad, selv om at garantien så røg sig en tur – Ups, bare ærgeligt! – Og årsagen blev hurtig lokaliseret til hovedspejlet som var limet fast til spejlcellen med rigelige mængder af silikone og nærmest boltet fast med tre spejlholdere langs kanten.

Hovedspejlet blev skåret fri at spejlcellen, som efterfølgende blev modificeret så spejlet nu lå løst, men stabilt i spejlcellen. Det løste rigtig mange af problemerne.

Stjernerne blev runde og fokus meget bedre, men kom jeg over 200x begyndt stjernerne at blive bløde i kanten. Heldigvis var det sjældent at jeg brugte over 150x på deep-sky objekter og til offentlig forevisninger var det endnu mere sjældent at jeg kom så højt op i forstørrelse. Så jeg levede med teleskopet begrænsninger i otte-ni år, mens jeg undre mig over at Jupiter, i forhold til hvordan planeten så ud mit gamle 80 mm linseteleskop, var så kedelig i 15 cm-spejlteleskopet.

Men jeg var nok ikke klar til at erkende at der var noget alvorligt galt med optikken.

Sidste år købte jeg så et super skarpt højkontrast okular til planeter. Det hjalp på kontrast i teleskopet, men Jupiter var stadig ret kedelig at kigge på og dobbeltstjerner blev sgu’ svære at splitte når de nærmere sig en separation på 2-2,3 buesekunder. Langt over teleskopets teoretiske opløsningsevne på 0,75 buesekund. En stjernetest, med hjælp fra en dertil indkøbt bog, afslørede at teleskopet havde to alvorlige fejl. Dels en ordentlig portion sfærisk abberation og dels antydning af astigmatisme.

Den sfæriske abberation fik jeg reduceret voldsomt da jeg vendte korrektorpladen (en svag linse forrest i teleskopet) rigtig. En fejl som jeg nok selv havde introduceret tilbage i 2003, da jeg hvad teleskopet skilt ad.

Astigmatismen var lidt mere problematisk, da det skyldtes et krumt sekundærspejl. Et spejl som skal være 100% fladt. Det er noget skidt, for det er ikke sådan lige at rette, så løsningen var at købe et nyt.

Så et nyt sekundærspejl fra Orion Optics blev indkøbt i maj, med en intention om at total renoverer teleskopet i min sommerferie. Jeg nåede det bare ikke i min sommerferie. Så det blev først her i slutningen af august at jeg fik taget hul på projektet.

Andre dele af renoveringsprojektet bestod i udskiftning af den kinesiske plastik okularudtræk, med et godt okularudtræk fra Feather Touch. Udskiftning af søgekikkerten med en større. Udskiftning af spejlcellen med en hjemmelavet spejlcelle som holder hovedspejlet mere stabilt og stress fri. Udskift skruerne der holder korrektorpladen på plads fra tommegevind til metriskgevind.

Renoveringen

Søndag d. 26. august, kastede jeg mig ud i renoveringsprojektet.

Første blev alt optik fjernet fra tubus, så fumlefingerier ikke kunne beskadige det undervejs.

Næste punkt var monteringen af det nye okularudtræk. Et lidt omfattede arbejde, da hullet i tubus fra det gamle okularudtræk var for lille til det nye. Så tubus omkring hullet blev masket af med afdækningstape, størrelsen af det nye hul markeret. Og så ellers i gang med boremaskinen og et 5 mm bor.

For at få plads til det nye okularudtræk, gøres hullet i tubus større, med boremaskine og fil.

De sidste milimetre til kanten blev rettet til med en fil. Til sidst blev der boret nye monteringshuller til okularudtrækket. For at kunne rette okularudtrækket op, så det står præcis vinkelret på teleskopets optiske akse borede jeg et 2 mm hul i tubus præcis modsat okularudtrækket.

Endelig blev det nye okularudtræk monteret og rettet op, så en laserstråle passerede ud gennem hullet i tubus.

Kontrol om hullet i tubus nu er stort nok.

Heldigvis passede monteringshullerne til den originale søgekikkert, med hullerne i skoen til den nye større søgekikkert. Så skoen blev nemt boltet fast med et par M4-bolte.

Skruerne til korrektorpladen, fastholder korrektorpladen ved hjælp af en plastring. Ringen drejede jeg, så nye huller kunne bores ved siden af de gamle. Og så var det blot at skære gevind i nye M3-bolte.

Så var det sekundærspejlets tur. Det gamle spejl blev befriet fra de silikoneklatter som jeg havde fastgjort det med i 2003. Hvorefter sekundærspejlholderen blev rengjort med sprit, det samme gjorde bagside af det nye sekundærspejl.

Sekundærspejlholderen limes på det nye sekundærspejl. Det gamle sekundærspejl forsætter med at være uskarpt i baggrunden!

På bagsiden af det nye sekundærspejl lagde jeg nogle afstandsholder (tændstikker) som der blev trykket tre klatter silikone ud mellem. Sekundærspejlholderen blev nu placeret ovenpå, se billede. Efter at silikonen havde fået lov til at tørre et par døgn i stuen, var det nye sekundærspejl klar til at blive taget i brug.

 

 

Ud under stjernerne

Fredag d. 31. august. Vejret tegnede til at blive klar om aftenen, og jeg havde besluttet mig for at, i aften skulle det være. Det nyrenoveret teleskop skulle ud og testes.

Da jeg kom hjem efter arbejd og aftenens pligtopgaver var overstået, begyndte jeg at samle teleskopet og juster optikken, det gik der lidt tid med. Så det var blevet mørkt da jeg satte teleskopet ud og rettede det mod Epsilon Lyra. Og første blik – Yrk! Det så forfærdelig ud, mere uskarpt end før!!

Stjernetesten viste dog at det nok var okularudtrækket der ikke var vinkelret på den optiske akse, så tilbage til værkstedet og tjekke med laseren. Jeps, den havde flyttet sig. Nogle fladskiver kom under den ene side af okularudtrækket. Og nu viste laseren at den optiske akse passede hele vejen igennem.

Ud under stjernerne igen og rettede teleskopet mod Epsilon Lyra igen. Billedet var perfekt ved lavest forstørrelse. Også med 6 mm okularet (ca. 130x). Okay i med barlowlinsen, det gav lige en faktor 3, så forstørrelsen kom op på vanvittige 390x. Godt nok var billedet svagt og det hjalp da heller ikke at der nu var kommet dug på korrektorpladen. Men stjernerne var flotte. Prikker med en okay diffraktionsring om, og “masser” af sort himmel mellem dobbeltstjernerne i Epsilon Lyra.

Mandag d. 3. september var jeg igen ude med teleskopet nu for at prøve opløsningsgrænsen af. Tiltrods for en halvdårlig seeing så lykkes det mig at splitte en dobbeltstjerne, så den havde en hårfin strib sort himmel i mellem komponenterne. Separationen mellem komponenterne er 1,4 buesekund. En anden dobbeltstjerne med en separtion på 1,2 buesekund lykkes det mig også at splitte, selvom at lufturoen generede alvorligt ved denne.

Konklusion

Selvom at jeg mangler at få bygget en ny spejlcelle til hovedspejlet. Så har ændringerne allerede givet mig et nyt teleskop. Som jeg glæder mig rigtig meget til at bruge. Både til min egne ture blandt stjernerne, men også i forbindelse med de offentlige stjerneaftner vi har i AFFS.

Fordi teleskopet nu tegner skarpt, så kan der anvendes højere forstørrelser. Hvilket gør det nemmere for alle, både amatørastronomer og almindelige gæster, at se detaljer. Og den bedre skarphed gør også, at teleskopet nu vise lidt svagere stjerner, så der kommer mere ”liv” i billedet. Til glæde for alle.

Jeg glæder mig til AFFS’s næste stjerneaften som er på Nyord d. 21. september kl. 19.30.