Har du set PanSTARRS?

Hvis du ikke har set komet PanSTARRS endnu, så læs videre, så vil jeg forsøge at forklare hvordan du finder og ser kometen.

Komet PanSTARRS er stadig ganske klar og nem at finde i aftenskumringen. Men det kræver at du bruger en håndkikkert og har en vesthorisont uden for mange træer og bygninger til at spærre udsynet. Og tålmodighed.

Den metode jeg bruger når jeg skal finde PanSTARRS er at starte tidligt, faktisk allerede ved slut af borgelig tusmørke, hvilket her i marts og starten af april er ca. 40 minutter efter solnedgang. Jeg har på forhånd undersøgt i hvilken kompasretning at kometen er i, og det er mellem vest og nordvest at kometen er i disse uger.

Med den viden begynder jeg at afsøge vesthimmel, med min håndkikkert.

Håndkikkert, prismekikkert, jagtkikkert, binokular, osv..... Kært bart har mange navne. Og jeg bruger håndkikket og prismekikkert i flæng. Så for at udrydde enhver tvivl, så lad mig slå fast at det er den kikkerttype der er vist på billedet jeg taler om. Du har den nok allerede i huset et sted måske under et andet navn.

Jeg starter afsøgningen i retningen vest og med håndkikkertens synsfelt i græshøjde. Så svinger jeg stille og roligt håndkikkertens synsfelt med nord, mens jeg holder øje med hvad der passere igennem synsfeltet. Når jeg når til eller lidt forbi nordvest, stopper jeg afsøgningen og løfter synsfeltet et halvt synsfelt. Og så svinger jeg tilbage til vest. Hvor jeg igen løfter synsfeltet et halv synsfelt og svinger tilbage mod nordvest.

Sådan forsætter jeg, til jeg er sikkert på at have passeret den højde over horisonten som kometen befinder sig i. Hvis det er 14 grader og håndkikkertens synsfelt er 7 grader, så vil jeg tage mindst 5 afsøgninger frem og tilbage.

Hvis jeg så ikke finder kometen, så er det at der er brug for tålmodigheden.

Fordi så gentager jeg afsøgningen igen og igen, indtil kometen pludselige dukker op i synsfeltet. Som en lille, men tydelig tåget ”stjerne” og med en kort og meget tåget hale der peger næsten lodret op fra horisonten.

Når du har fundet kometen, så er det blot at notere sig retningen og derefter følge kometen, mens mørket falder på og halen bliver tydeligere.

Det jeg har beskrevet ovenfor er med en meget tidlig start på afsøgningen. PanSTARRS er nu så høj på himlen, så hvis du venter med at begynd afsøgningen af vesthimmelen til 1 time og 15 minutter efter solnedgangen. Så er det blevet så meget mørkere, at du nok vil kunne finde kometen i første eller anden afsøgning.

Eneste minus ved at starte afsøgningen senere, er at kometen er kommet længere ned på himlen, så du har kortere tid til at følge den i, inden udsynet til den bliver spærret af dis, træer eller naboens hus.

OBS! Søgekortene jeg skriver om, er fjernet fra serveren da de er forældet og derfor ikke skal fylde på serveren. 16-10-2013 Tom Axelsen

Jeg har lavet fire søgekort som forhåbentlig kan hjælpe dig med at finde kometen. Det ene par korten dækker perioden 20. til 27. marts kl. 19.15 og kl. 19.52, og det andet par dækker perioden 27. marts til 2. april kl. 19.30 og kl. 20.06. Tidspunkterne passer cirka med slutningen af borgelig tusmørke og ved slutning af nautisk tusmørke.

Søgekortene viser godt nok stjerner, men det er er kompasretningerne (verdenshjørnerne) og så kometens højde over horisonten som er de vigtigste informationer som kortene indeholder.

Da det er de informationer som skal bruges for at finde kometen med den metode jeg har beskrevet ovenfor.

På kortene er der også vist hvor meget synsfeltet i en almindelig 7×50 håndkikkert dækker. Og højden er givet med et interval på 7 grader, hvilket svarer til synsfeltet i en 7×50 håndkikkert. På kortene kalder jeg håndkikkert for en prismekikkert, men det er blot to begreber for den samme type kikkert. Måske har du har en tilsvarende kikkert et sted i huset under et tredje navn!?

Jeg håber at denne vejledning kan hjælpe dig med at finde og se komet PanSTARRS. Hvis du har nogle spørgsmål til dette indlæg, så tøv ikke med at skrive til mig i kommentarfeltet.

 

 

Komet PanSTARRS – Første observation

Så fik jeg mit første kig på komet PanSTARRS.

Fordi vejrudsigten for Møn så fin ud for d. 12. marts, havde jeg taget min 10×56 håndkikkert og kamera med på arbejd. Bare for det tilfælde at det stadig skulle være klart når jeg kørte hjem fra arbejdet.

En meget tynd måne, hænger over Koster vig.

Klart var det og jeg skynde mig derfor hjem, mens solen sank ned mod Køge bugt motorvejens horisont. Møn, nåede jeg hjem til omkring kl. 18.20. Efter lidt overvejelser om hvor det ville være bedst at observere fra, endte jeg ved Koster Vig. Her fandt jeg et udmærket sted at parkerer og kl. 18.30 var jeg klar til at begynde min jagt på komet PanSTARRS.

Det første jeg fandt var dog en meget, meget tynd måne. Meget flot! Det var godt, for PanSTARRS skulle være lige i nærheden. Så jeg forsatte min jagt på kometen i nærheden af månen, men uden succes.

Omkring kl. 18.55 var mine fingre en masse stivfrosne og meget smertefulde pølser, så tanken om at stoppe jagten, Månen var jo forsvundet bag skyerne, var nærliggende. Men skulle lige have en sidste søgerunde med håndkikkert – Pling! Der stod kometen klar og tydelige i håndkikkertens felt!

Komet PanSTARRS, som kameraet så den, kl. 19.06. Kometen er den lille tågede og lidt aflange plet i midten lige over skyerne. Den så bedre ud i håndkikkerten - Det sværger jeg på!!

Kometen var noget længere væk fra Månen end jeg havde forventet. Men det var en fryd at finde den, så jeg dansede en lille spontan danse, som kun gæssene ude på isen i Koster vig så – Godt for det!

Nå, men kometen lignede… en komet. En klar og tydelige diffus kerne/koma, som var nem at se i håndkikkerten. Og en fin lille hale. Halen var vel omkring 15-20 bueminutter (ca. ½ månediameter) i længde. Ikke lang, men det sidste lys fra solnedgangen tog meget af halens længde og kometens WOW-effekt.

Fulgte kometen mens den dalede ned mod vesthorisonten og skyerne hastigt nærmede sig fra nord. Ca. 19.10, forsvandt PanSTARRS bag en sky lavt over horisonten. Det var så tegnet til mig, om at køre hjem og tø mine frosne pølsefingre op.

Udsnit af billedet ovenfor. Jeg har justeret lys og kontrast, så halen ses tydeligere. Billedet giver et fint indtryk af, hvordan kometen så ud i min håndkikkert.

 

Glæder mig til på fredag hvor PanSTARRS er lidt mere fri af solnedgangen og AFFS har vores Komet og stjernekig.

 

Sæson for zodiakallyset

Zodiakallys…. prøv at udtal ordet for dig selv, smag lidt på det. Det virker eksotisk og fremmedartet ik’?

Lysfænomenet som ordet dækker over er da også eksotisk og fremmedartet. Stor nok til at du nemt overser det. Svag nok til at du ikke kan se det fra byerne, men skal en tur på landet. Altid til stede, men dog bedre på nogle årstider end andre.

Zodiakallyset fra Aborrebjerg på Østmøn, d. 1. marts 2013. Zodiakallyset var meget stor og nem at se fra Aborrebjerg som er et af de mørkeste sted.

Måden hvorpå zodiakallyset opstår er da også lidt eksotisk, da lyset består af sollys som er reflekteret i alt det fine støv der svæver rundt det samme plan som planeterne og de fleste asteroider og kometer bevæger sig rundt i – Det plan som vi fra Jorden ser som ekliptika eller zodiak. Heraf kommer navnet zodiakallys, fordi lyset ser ud til at være begrænset til et område på himmel omkring zodiak eller dyrekredsen.

Støvet som giver os zodiakallyset er meget fint, fra 0,01 til 0,3 mm i diameter. Støvpartiklerne stammer fra kometer som kaster en masse vand og støv af sig, når de passere tæt forbi solen og så asteroider der bliver ramt af små og store meteorer der slår endnu finere støv af asteroiderne.

Hvis du bor i troperne, vil du kunne se zodiakallyset hver aften året rundt. Men nu bor vi i Danmark og her afhænger udsynet til zodiakallyset af årstiden.

Om foråret står ekliptika i en stejl vinkel på horisont om aften. Så da er zodiakallyset stadig fri af disen ved horisonten, når det er blevet helt mørkt. Omvendt så ligger ekliptika ret fladt med horisonten om morgen, så zodiakallyset når knap nok at komme op over disen, før daggryet melder sig i øst. Så en forårsmorgen vil du næppe kunne se zodiakallyset, selvom at det er der.

Skitse som illustrerer hvorfor vi nemmere ser zodiakallyset en forårsaften end en efterårsaften. Ekliptikas vinkel med horisonten er afgørende for om zodiakallyset drukner i disen eller det står højt og flot.

Om sommeren drukner det svage lys fra zodiakallyset, i de lyse nætter.

Efteråret er det stik modsat foråret. Ekliptika ligger ret fladt med horisonten om aftenen, så da vil der ikke være noget at se. Om morgen står ekliptika i en stejl vinkel med horisonten og er nem at se. Eneste – men – Du skal tidligt op!

Vinteren er lidt en overgang mellem efterår og forår. Så først på vinteren er det forsat om morgen du skal kigge, mens sidst på vinteren er det bedst om aftenen.

Derfor er den bedste sæson for at se zodiakallyset, fra medio februar til udgangen af april. I hvert fald for os som ikke kan komme op om morgen!

Se zodiakallyset

Zodiakallyset er stort. Det eneste lysfænomen som er større på nattehimlen er Mælkevejen. Alene størrelsen af zodiakallyset kan snyde en til at tænke at det er den sidste glød af solnedgangen man står og kigger på.

Den nemmeste måde at omgå den tvivl på, er ved at vente med at kigge til 2 – 2½ timer efter solnedgang. På det tidspunkt er astronomisk tusmørke ophørt og den sidste glød på vesthorisonten efter solnedgangen vil være slukket. Så det du ser er zodiakallyset.

Et andet trick som kan hjælpe, er ved at bevæge dit syn fra syd over vest til nord og tilbage igen, alt i mens du lægger mærke til hvor lys eller mørk himlen er. Så vil zodiakallyset også ”poppe” frem.

Illustration af trick til at detektere zodiakallyset. Den blå streg omkranser zodiakallyset og den gule streg viser hvorledes du bevæger øjene fra syd til nord og tilbage. Alt i mens du lægger mærke til hvor lys eller mørk himmelen er, så vil zodiakallyset "poppe" frem. Klik på billedet for at se panoramaet uden de grimme streger!

 

Det lys du skal kigge efter, er lige så klar eller svag om du vil, som Vintermælkevejen, der står højt på sydhimlen, når du går ud 2 – 2½ timer efter solnedgang.

Meget vigtigt for din succes med at se zodiakallyset er at vælge en aften, hvor månen ikke er fremme eller kun er få dage gammel, så den ikke genere. De bedste perioder i 2013 er fra d. 1. marts til 12. eller 13. marts og så igen fra d. 30. marts til 12. eller 13. april.

Og så er der lige det med lysforureningen! Find et sted at kigge fra, nogle kilometer vest for den nærmeste større by og hvor der er minimalt med andre større byer mod vest. Det f.eks. være ved en vestvendt kyst. Sådanne steder vil der ikke være en lyskuppel fra en by til at genere dit udsyn til zodiakallyset.

Når du har gjort alt dette arbejde, med at vælge tidspunkt og sted, så burde du have en god chance for at se det eksotiske og fremmedartet zodiakallys.

God fornøjelse!