Møn og Nyord har en skat

Møn og Nyord har en skat. En skat som vi alle måske er klar over, men endnu ikke har opdaget eller erkendt værdien af.

 Vores mørke nætter.

Hvordan kan en mørk nat være en skat? I vores moderne og evigt pulserende verden bruger vi mere og mere lys i natten. Gadelamper, pyntelamper i haven, pyntelamper på huset, kraftige lamper til at lyse gårdspladsen op med, mange af lamperne er med en uhensigtmæssig udformning, der sender lyset i alle retninger og i de seneste år er der også kommet stadig flere lysreklamer til. Alt i alt omgiver det moderne menneske sig med så meget lys, at det naturlige nattemørke i dag kun findes nogle få spredte steder i Danmark og Europa.

Kortet viser hvor lys er vores nattehimmel er, lodret over vores hoveder. De blå og grå farver indikerer en nattehimmel med begrænset lysforurening, tæt på naturligt mørke. Røde nuancer er håbløs lysforurenet nattehimmel. Det fremgår af kortet at Møn og Nyord er dækket af de blå nuancer, med en enkelt mørkegrøn plet over Stege. For at give lidt perspektiv på konsekvensen af lysforureningen, så har Mælkevejen allerede tabt noget af sin glans og detaljerigdom i områder som er dækket af lys grøn. I gule områder er Mælkevejen blot en "skygge" af den vi ser over Møn og Nyord. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/

På Møn og Nyord er vi så heldige at vi stadig finder en nat som er så mørk, at den kan kaldes naturlig mørk. Det er en skat som er utrolig skrøbelig og derfor er den værd at være stolt af og værne om!

Målet er Danmarks første internationale anerkendte Dark Sky Park / Samfund

Initiativet er nu taget til at arbejdet med at etablere Danmarks første internationale anerkendte Dark Sky Park / Samfund (Community) (IDSP/C) kan påbegyndes. Skudt i gang med en pressemeddelelse fra Vordingborg Kommune og allerede med opbakning fra flere lokale aktører.

Arbejdet er endnu i sin vorden og det er derfor for tidligt at sige noget præcist om hvordan IDSP/C vil påvirke vores hverdag, men et af kravene til at opnå status som IDSP/C er at have en Plan for belysningen i IDSP/C-området. Den plan skal vi nu i gang med at lave. Nogle helt generelle linjer til planen kan allerede nu siges:

  • Planen er ikke at slukke alt lyset på Møn og Nyord, så vi må gå rundt i mørke. Men udendørsbelysningen skal forbedres.
  • Udendørslamper skal være af en type som sender lyset derhen hvor lyset skal anvendes, på jorden. Ikke op i himlen eller over til naboen.
  • Lyskilderne må ikke være overdrevent kraftige.

Detaljerne kommer frem efterhånden som vi får arbejdet med dem og når frem til brugbare løsninger.

Hvad er der at vinde ved at ændre vores udendørsbelysning?

Ved at bruge lysarmaturer som sender alt lyset derhen hvor det skal bruges, går lyset og dermed energien ikke tabt ved at blive sendt til himmels eller over til naboen. Vi vil derfor kunne erstatte lyskilden med en mindre kraftig lyskilde og dermed spare energi og penge.

Det er blandt andet udsynet til den flotte Mælkevej som skal bevares over Møn og Nyord.

Jeg er ikke sikker på at vi alle vil opnå en mærkbar økonomisk besparelse, ved at skifte en lyskilde til en anden med et lavere energiforbrug. Jeg er dog sikker på at vi alle vil opleve at vores udendørsbelysning bliver bedre, fordi vi ikke længere bliver blændet af lyskilden.

En tredje gevinst ved at skifte til ”nattevenlige” lysarmature er signalværdien. Ved at skifte til korrekte lysarmaturer sender du et signal om; At du ikke bruger unødvendigt energi (miljøbevidst). At du er bevidst om at naturen og mennesket har behov for cyklussen mellem den mørke nat og den lyse dag. At du giver trækfugle mulighed for at hvile i mørke, så de kan være klar til det videre træk syd- eller nordpå. At du ikke generer naboer ved at belyse deres hjem med unødvendigt lys.

Der kan godt fyldes flere ord og gevinster på, men det vil føre til en for lang enetale på nuværende tidspunkt. Og det bedre at gemme noget af energien og talestrømmen til det informationsarbejde som nu skal i gang på Møn og Nyord.

Lige her og nu kan vi glædes over at arbejdet med, at få noget af det trængte nattemørke i Danmark bevaret, er startet.

Måling af nytåret

Af ren nysgerrighed prøvede jeg her ved årsskiftet at sætte min ”mørkemåler” op og måle mørket mens året skiftede. Jeg havde ikke forventet at se den store variation, men årsskiftet er meget tydelig i målingen.

Måling af nytåret. Hvornår tænder danskerne deres nytårskrudt? Et lidt uvente resultat af at måle nattemørket over Møn natten mellem 2013 og 2014.

Målingen viser at fyrværkeriet ved årsskiftet kommer i to bølger. Den først bølge starter mellem kl. 00.05 og 00.08. Jeg vil gætte på, at det er alle de som har set rådhusklokkerne slå nytåret ind på TV’et, som på dette tidspunkt er nået ud og har tændt deres fyrværkeri.

En lige så stor eller en anelse større lysstigning sker igen ca. 00.15. Denne bølge er alle os, som lige skal synge og brumme med på “Vær velkomme, Herrens år” og ”Kong Christian stod ved højen mast”, som kl. 00.15 er nået udenfor med vores nytårskrudt og champagne.

7-10 minutter senere begynder baggrundslyset at falde kraftigt og kl. 00.30 er størstedelen af krudtet brændt af.

Sjovt at kunne se den danske befolknings vaner på denne måde!

Godt Nytår til alle læsere af grib-stjernerne.dk!

Lysbroen – Ringen sluttes

Efter at jeg have “afsluttet” mit Uranus-projekt d. 24. november. Blev jeg ude med prismekikkerten, det var jo en skøn aften. Fik tiden til at gå med at observere forskellige galakser og åbne stjernehobe med prismekikkerten og det blotte øje.

På et tidspunkt mens jeg nu sad og filosoferede over hvad jeg nu skulle se på, bemærkede jeg et tåget og meget svagt lysbånd. Lysbåndet startede lige under M45 og forsatte over mod Uranus, som faktisk var placeret midt på båndet. Det er løgn!! Kan det passe!?! Røg der gennem mit hoved. Sidder jeg og kigger på lysbroen. Et lysfænomen forbeholdt de absolut klareste og mørkeste steder på Jorden!!

Flyttede min liggestol til en ny placering, så lysbåndet kom fri af højspændingsledningerne, det kunne jo være et synsbedrag, som følge af øjne der arbejder på grænsen af deres formåen, og de svage mørke skygger fra højspændingsledningerne. Fik sat liggestolen op direkte under højspændingsledningerne, så var de væk fra synsfeltet. Lysbåndet var der endnu! Kunne det være airglow? Næppe, for det var tydelig afgrænset mod syd og nord, og forløb perfekt med ekliptika. Så måtte det være rigtig!

Min skitse af lysbroen som jeg så den d. 24. november. Lysbroen var svag og meget lav kontrast. På skitse er også mine noter om Lysbroens placering mellem stjernerne og afgrænsninger.

Noterede mig at lysbåndet havde følgende forløb.

Lysbroen startede lige under M45, som Gegenscheinet befandt sig et par grader østfor (Note: Gegenscheinet var ikke påfaldende tydelig). Båndet forløb dernæst langs ekliptika, mellem Vædderen og de to nordligste stjerne i Cetus’s (Hvalfisken) hoved. Forsatte imellem de to stjerne Eta og Omi i Pisces (Fiskene) og ramte dernæst Uranus. Herefter gled lysbroen over i lysforureningen fra byerne vest for mig (Hjelm, Stubbekøbing og Nykøbing F.).

Lysbroen var 5-7 grader bredt.

Hold da op. Det havde jeg ikke lige regnet med at se. Klokken var nu lidt i 22 og næste dag var en arbejdsdag, så sengen kaldte. Men inden jeg gik i seng var der tid til at lave skitsen ovenfor af lysbroens forløb mellem stjernerne.

Om lysbroen

Et sjældent dansk foto af lysbroen. På billedet ses to lysende bånd. Båndet til højre i billedet er Mælkevejen, mens det strukturløse bånd til venstre i billedet er lysbroen. Billedet er taget ved den jyske vestkyst af Jesper Grønne i foråret 2013. For at fjerne den smule lysforureningen der er, selv ude ved Vestkysten, har Jesper anvendet et kamera med et indbygget lysforureningsfilter. Fotograf: Jesper Grønne.

Andre steder på denne blog har jeg beskrevet mine observationer af Zodiakallyset og Gegenschein. Begge lysfænomener skyldes fint støv i solsystemet, som reflektere solens lys. Det fine støv i solsystemet giver anledning til et tredje lysfænomen, Lysbroen. Lysbroen ser ud til at forbinde Zodiakallyset med Gegenschein. Og det er et meget lyssvagt fænomen.

Fordi Lysbroen er så svagt lysende kræves meget klar luft og et observationssted med minimal eller ingen lysforurening for at se det. På grund af den omsiggribende lysforurening vi mennesker omgiver os med, er Lysbroen derfor i dag forbeholdt de steder, hvor professionelle observatorier er placeret og så de små lommer her og der, hvor vi stadig har den naturlige mørke nat.

Det er derfor tankevækkende at Lysbroen blev opdaget og beskrevet af en dansk astronom som observerede blandt andet fra Als!

Historisk

Opdagelse og den første beskrivelse af lysbroen blev gjort af den dansk astronom Theodor J. C. A. Brorsen, født og opvokset i Nordborg på Als.

Den original tekst fra Astronomische Nachriechten Nr. 998, hvor T. J. C. A. Brorsen beskriver lysbroen, for første gang.

I starten af 1850’erne lavede T. J. C. A. Brorsen omfattende observationer af zodiakallyset og Gegenschein. I forbindelse med disse observationer bemærkede han den svage lysbro mellem Gegenscheinet og zodiakallyset. Hans observationer blev gjort fra Als i Sønderjylland og Senftberg i Bøhmen (Zamberk, Tjekkiet i dag).

Både Gegenschein og Lysbroen blev navngivet af T. J. C. A. Brorsen.

I dag er det sjældent at høre om Lysbroen, ja også Gegenschein og Zodiakallys høre man sjældent om. Men selvom at der er blevet meget, meget færre steder i Danmark, Europa, ja endog på verdensplan, hvor du kan se fænomenerne fra. Så er det altså stadig muligt at se lysfænomenerne fra det land som T. J. C. A. Brorsen så dem fra første gang.

Du kan læse mere om Lysbroen (hedder Zodiacal band på engelsk), Gegenschein og Zodiakallys her: www.atoptics.co.uk eller her på Wikipedia