Uranus med det blotte øje

Alle bøger om astronomi skriver det – At Uranus kan ses med det blotte øje fra et mørkt sted. Men begynder man at undersøge det nærmere, er der uhyr langt mellem positive observationer af Uranus, med det blotte øje.

Prolog

I sensommeren, da de mørke nætter lige var vendt tilbage, dukkede overstående “problematik” op i mit hoved. Åbenbart er det universelt vedtaget, at Uranus kan ses med det blotte øje. Men de meget få positive søgeresultater fra min googlesøgning, viser at virkeligheden forholder sig anderledes. Det er de færreste amatørastronomer, som gør sig den ulejlighed at opsøge Uranus med det blotte øje. Jeg er selv medskyldig, for på det tidspunkt havde jeg nok set Uranus et par gange i teleskopet, men aldrig med det blotte øje. Da tænkte jeg, at det måtte jeg ændre, om ikke andet så for “udfordringens” skyld. Så mit mål for efterårssæsonen var, at jeg ville se Uranus med det blotte øje.

Men det var ikke nok at finde Uranus med hjælp af et stjernekort. For så ville jeg helt sikkert kun se Uranus én gang med det blotte øje. Nej, sjovest ville det være at forsøge at bekræfte dens vandrestjernestatus, ved at observere dens skiftende positioner mellem stjernerne. Og hvis jeg også kunne udpege hvilken stjerne der var Uranus, uden brug af kort, ville det være fantastisk.

Jeg viste at det ville være svær eller umulig at udpege hvilken stjerne der var Uranus, fordi planeten er så svag. Men der er tre kriterier som kan bruges.

  • Det vigtigste kriterie er Uranus’s skiftende positioner mellem stjernerne. Det kriterie er sikker, men tager sin tid, fordi Uranus bevæger sig så langsom imellem stjernerne.
  • Det andet kriterie, som også er sikker, er Uranus’s grønblå farve. Men det kriterie er udelukket at bruge med det blotte øje, fordi planeten er så svag, så farvesynet ikke kan bruges.
  • Det tredje kriterie, Uranus vil blinke mindre end stjernerne. Jeg har altid haft svært ved at se, at de svage stjerner blinker. Så jeg var ikke sikker på om det kriterie ville fungere for mig.

Natten d. 6. til 7. september 2013

Uranus's position mellem stjernerne. Noteret ned de to aftener hvor jeg var ude for at spotte planeten. Dette er kun to af mange gange jeg har set Uranus i løbet af efteråret.

Første nat hvor jeg var ude at kigge efter Uranus. Udstyret med mine øjne og en liggestol. Efter at øjene have vænnet sig til mørket, startede “jagten” som hurtig var overstået. Da Uranus var synlig som en svag stjerne tæt på den position som jeg havde set at planeten skulle have i følge Cartes du Ciel. “Stjernen” var lidt klarere end nabostjernerne og jeg bildte mig ind at den ikke blikkede så meget som de andre stjerner. Jeg var dog ikke sikker.

Efter at have noteret positionen af Uranus og den svage nabostjerner ned på mit medbragte stjernekort, tjekkede jeg farve med min 20×80 prismekikkert. Her i var det tydeligt at Uranus havde en grønblå farve.

Mellemtid

Efter den første observation har jeg fulgt Uranus hver gang jeg var ude at kigge. Uden dog at tegne planetens position ind på kortet, da den ikke flyttede sig ret meget fra gang til gang.

En af de bedre observationer var til Astro-træf på Avnø Naturcenter, hvor vi natten mellem d. 5. og 6. oktober observerede Uranus med Claus Baggers store 20″ (50 cm) Obsession teleskop. I det teleskop var tre af Uranus’s måner nemme at se, mens en fjerde måne var på kanten af det synlige. Du kan læse om den nat her på Clauses blog.

Aftenen d. 24. november 2013

Det primære mål den 24. var at afslutte mit projekt med at se Uranus med det blotte øje. Kortet som jeg havde markeret Uranus’s position på tilbage i september, blev fundet frem og taget med ud under stjernerne. Med næsten tre måneder mellem de to observationer vil det være åbenlyst at Uranus havde flyttet sig i forhold til stjernerne.

Foto fra d. 4. december, som viser Uranus (turkis pil). Udsnitte som er vis på min skitse er markeret med turkis firkant og så er stjernebilledet Fiskene markeret med de grå linjer.

Mine øje behøvede ikke lang tid til at vænne sig til mørket, så Uranus var synlig. Som en svag, men nem stjerne. Det mest vanskelig var, at Uranus stod tæt på 44 Pisces som er lige så klar, så et øjeblik var jeg i tvivl om hvilken af de to der var Uranus. Dog bestemte jeg mig hurtigt for at det var den østlige af de to stjerner som var Uranus – Der var et eller andet over den stjerne som gjorde at det måtte være Uranus.

Efter at jeg havde markeret Uranus’s position på kortet, så rettede jeg prismekikkerten mod “stjernen” og det var nu åbenlyst at jeg havde ret, den østlige “stjerne” var tydelig grønlig i farve. Så det var Uranus.

Epilog

Uranus er svag, men bestemt ikke umulig fra et mørkt sted. Det som efter min mening gør den vanskelig at se, er det faktum at der er mange stjerner som er lige så svage, så hvilken af dem er Uranus? Ligesom stjernerne, tåler Uranus ikke ret meget lysforurening. Så at se Uranus visuelt kræves et mørkt observationssted.

At følge Uranus henover efteråret har været fornøjeligt og glædeligt. Fornøjeligt, fordi hver gang jeg har været ude under stjernerne, har jeg kigget op og set Uranus, der blandt stjernerne. Så ligesom jeg de sidste 27 år har fulgt Jupiter, Mars og de andre planeter i deres evige ballet mellem stjernerne, er Uranus nu føjet til “vennerne” som jeg følger.

Glædeligt har det været for mig, endelig efter 27 år at have inkluderet Uranus i gruppen af planeter jeg har set og følger med det blotte øje. Dog er jeg lidt spændt på, hvor nemt jeg genfinder Uranus til næste år.

 

Guide til Gegenschein

Et af de vanskeligste og dermed også mest oversete objekter på nattehimlen er Gegenschein. Gegenschein er kendetegnet ved et næsten spøgelsesagtigt svagt lys som kun kan ses under de allerbedste betingelser.

Fordi lysfænomenet er så svagt og overset, har kun få mennesker hørt om fænomenet og endnu færre har set det! At spotte Gegenschein er derfor et af de største trofæer du kan ”fange” med det blotte øje. I denne artikel vil du, udover en forklaring af fænomenet Gegenschein, få tips til hvordan du selv optimerer dine chancer for at se dette næsten spøgelsesagtige svage lys på nattehimlen.

Gegenscheinet er den meget svag plet midt i billedet. Det er ikke sikkert at du kan se pletten på din skærm. Klik på billedet for at se et farvekodet billede, hvor Gegenscheinet er tydeligere.

Hvor vanskeligt fænomenet er at se, kan illustreres ved at vi kun er to personer i Danmark som har set Gegenschein! Og så vidt jeg ved er billedet til højre, det første som er taget af Gegenschein fra Danmark. Billedet er taget midt i oktober 2012, hvor Gegeschein lige er kommet op over airglow og lysforurening. Gegenschein er vanskelig at se og det er ikke spor nemmere at fotografere! Hvilket også fremgår af billedet.

Gegenschein – Helligt lys i et støvet solsystem

Heiligenschein, den jordiske variant af Gegenschein. Ses som en lysende område omkring en ballonkurv. Marken er en kornmark, men kan også være andre afgrøder eller underlag.

Lad os starte med benene på jorden. Måske kender du allerede fænomenet Heiligenschein? Heiligenschein kan du se som en lysende ring omkring skyggen af dit hoved, hvis du står og kigger udover en kornmark, græsplæne eller lignende. En direkte oversættelse af det tyske navn giver et godt billede af hvad det er du ser – Helligt lys – tænk på den lysende ring du ser på billeder af Jesusbarnet og Jomfru Marie! Et mere nutidigt billede kan ses ovenfor, hvor Heilingenschein ses omkring en ballonkurv over en kornmark.

Gegenschein er det samme fænomen blot på solsystemskala. I stedet for skyggen af dit hoved, så er det nu Jorden som er skyggegiver. Og det fine støv, som svæver rundt i solsystemet, er reflektor i stedet for kornet i kornmarken. Der er dog den variation, at støvet er så lang væk, at vi ikke kan se Jordens skygge på støvet, men kun den lysende plet.

Forhindringerne hober sig op!

Et af de første forhindringer vi støder på i jagten på Gegenschein skyldes støvet. For det er spredt og meget fint. Lyset der reflekteres af støvet er derfor tilsvarende svagt.

Et andet fænomen som påvirker synligheden af Gegenschein er Airglow. Airglow er en svag glød som findes højt oppe i Jordens atmosfære. Airglow er som nævnt svag, men jo længere nede på himlen du kigger, jo mere luft og dermed airglow, er der mellem dig og støvet ude i solsystemet. Så for at se Gegenschein, skal Gegenschein være så højt på himlen, at det er over det værste airglow. Derfor er de bedste perioder for at se Gegenschein fra Danmark fra midt september til udgangen af november og igen i februar og marts. I december og januar er Gegenschein for tæt på Mælkevejen og drukner derfor i stjernernes baggrundslys.

Fordi Gegenschein er lyssvagt, så er der strenge krav om at der skal være ingen eller absolut minimal lysforurening i det område som du observere fra. Her hjælper det også hvis luften er exceptionel klar den nat du er ude og kigge.

Og så er det naturligvis et krav at Månen ikke er på himlen, når du er ude at kigge. Bare lige for at nævne den.

Sidst, men ikke mindst, så skal du være øvet i at spotte svagt lysende, kontrastløse objekter på nattehimlen. Hvis du allerede har set zodikallyset, er du godt hjulpet, da de yderste dele af Zodiakallyset også er svagt lysende og kontrastløse.

Godt, så har jeg vist fået skræmt de fleste potentielle observatører væk! Men Gegenschein er et svært fænomen at se, så derfor den lange forklaring om de forhindringer du vil støder på i jagten på Gegenschein!

Langt, langt ude på landet

Lad os starte med at finde et observationssted. Observationsstedet skal som nævnt være uden eller med absolut minimal lysforurening, specielt i retningen syd er det vigtigt, da det er sydhimlen som skal være så mørk som muligt. Dette krav udelukker rigtig meget af Danmark som observationssted for Gegenschein!

Dine chancer er bedst for at se Gegenschein, hvis du observere fra de hvide eller lys grønne zoner. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Jeg har selv set Gegenschein fra Møn og Avnø Naturcenter (Sydsjælland) og vil på den baggrund anbefale at du finder et observationssted som ligger i hvid eller grøn zone. Se kortet til højre. Desuden er det et krav, at der syd for observationsstedet er mindst 30 km med hvid eller grøn zone.

Når du er nået frem til dit observationssted, så giv dine øjne mindst 20 minutter til at vænne sig til mørket; 30 eller 40 minutter er endnu bedre.

Selve observationen sker bedst når Gegenschein står højeste på himlen, hvilket er kl. 01, når vi har sommertid, og kl. 00 når vi har skiftet tilbage til normal tid i slutningen af oktober. Du er ikke begrænset til at kigge kl. 01, men kan starte allerede 1½ time før eller efter. Det har jeg selv haft held med.

At spotte et spøgelse

Nu har du så sat dig til rette i den medbragt liggestol og øjnene har vænnet sig til mørket i 20-30 minutter. Så kan du endelig begynde at kigge efter Gegenschein.  Det du skal kigge efter, er en stor oval, uhyre svagt lysende område som er ca. 10 grader i længde og ca. 5 grader i højde.

Det ovale område vil være centreret på ekliptika, stik modsat solen, så det er en hjælp hvis du ved cirka hvor ekliptika er placeret i forhold til stjernebillederne.

Ekliptikas placering mellem stjernerne. Gegenschein vil altid være centreret omkring ekliptika. Billedet viser stjernehimlen d. 4-5. oktober, kl 00.00.

Gegenschein er kun en anelse lysere end den øvrige nattehimmel og flyder nærmest umærkeligt over i det øvrige baggrundslys på nattehimlen. Det vil kun være synlig med dit indirekte syn, så den teknik skal du også have godt styr på at anvende.

Jeg bruger selv en metode med at bevæge blikket henover himlen. Fra syd til øst og tilbage igen, hvis det er 1½ time før midnat at jeg kigger, så vil Gegenschein træde lidt tydeligere frem. Men det er stadig en udfordring at spotte det.

Første gang du er ude og kigge efter Gegenschein er det svært at se og du vil nok være i tvivl om du virkelig har set det, for det er på grænsen af det synlige. Så noter dig hvilke stjerner lyset ser ud til at være centreret i mellem. Du kan evt. printe billedet med ekliptika ud og tegne på det.

En uge eller to senere kan du returnere og forsøge igen. Denne anden gang vil du måske opleve at det oval område er lidt nemmere at spotte og så har det flyttet sig mellem stjernerne!

Tillykke du har lige spotte Gegenschein 🙂

Det er ikke sikkert at du spotter Gegenschein første gang du er ude for at spotte det. Men det skal du ikke lade dig skræmme af. Måske var vejret ikke optimal; måske var der for meget airglow eller lysforurening på sydhimmelen; måske er du ikke nok øvet i at spotte svage kontrastløse objekter på nattehimmelen. Der er kun et at gøre og det er at prøve igen og igen.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har held til at spotte Gegenschein, for som nævnt i starten er vi en meget lille eksklusiv skare som har spottet Gegenschein fra Danmark.

God jagt!

 

En tur på stranden

Jeg var en tur på stranden d. 1. april. Det var ikke for at vinterbade eller for at sole mig i den spæde forårssol, for turen var om aftenen, længe efter at solen var gået ned.

Næh, turen var egentlig for at tage nogle billeder af strandkanten med stjerner. Stranden ved Møns sydkyst, mere specifikt omkring Tøvelde stenen, er spændende fordi der er så mange store sten nær strandkanten og det er med til at gøre billederne lidt mere spændende at kigge på.

PanSTARRS og Andromeda galaksen

PanSTARRS og Andromeda galaksen står flot over skrænten ved Tøvelde stenen.

Jeg nåede først ned på stranden 1½ time efter solnedgangen, så det var allerede ved at være dejligt mørkt. Mens jeg gik langs stranden, på vej til mit motiv jeg havde spottet tidligere på dagen, huskede jeg på PanSTARRS.

Kometen var stadig synlig uden kikkert, som en tåget stjerne, med en kort og bred hale. Kometen stod tæt på Andromeda galaksen, men selvom at galaksen er klar, så var det kometen jeg så først. Efter at have taget et par billeder af parret som de stod over skrænten, gik jeg videre til det motiv jeg var kommet efter.

Motivet viste sig at være knap så spændende om natten, som det havde været om dagen. Men mens jeg stod der på stranden og tog billeder og mine øjne blev mørketilvænnet. Så var det at stjernehimlen virkelig åbenbarede sig, i en af de virkelig klare og flotte nætter der er så få af i løbet af året.

Vinterudgaven af Mælkevejen, hang halvvejs nede på nordvest- og nordhimmelen, hvilket på ingen måde er optimal, da den udover at tabe lys og kontrast til den ekstra atmosfære, også skal kæmpe sig igennem lysforureningen fra Stege, København og alle de andre byer på Sjælland.

Alligevel, trods disse odds, var Mælkevejen et væld af stjerneskyer og mørke tåger der som guirlander snoede sig mellem stjerneskyerne. Mængden af detaljer i Mælkevejen i Cepheus, Cassiopieia og Persues var næsten skræmmende, især når tanken om at tegne den strejfede mig.

Skitse af Mælkevej observation

Skitse som viser udstrækningen af Mælkevejen, samt nogle af de andre områder og objekter jeg nævner i dette indlæg.

Faktisk så fik jeg lidt den oplevelse at stjerneskyerne i Mælkevejen mindede om de hvirvler du ser i røgfaner eller cumulus skyerne.

Efter mængden af detaljer i Mælkevejen var det næste der slog mig, hvor udstrakt vinterudgaven af Mælkevejen egentlig er.

Fra Cassiopeia, hvor Mælkevejen er tættest på Nordstjernen, bredte Mælkevejen sig ud til at omslutte Nordstjernen og videre derfra til det nordligste par af stjerner i Lille bjørns kasse (Ursa Minor), en strækning på ca. 40 grader!

Fra de to stjerner forsatte Mælkevejens nordlige kant videre til stjernen Muscida, som udgør bjørnens næse i stjernebilledet Stor bjørn (Ursa Major), videre fra næsen gik det til Talitha som er bjørnens ene forpote. Videre herfra forsatte Mælkevejen ned til stjernehoben Praesepe eller Bikuben som lå på kanten af Mælkevejen i stjernebilledet Krebsen (Cancer).

Herefter fadede Mælkevejens nordlige grænse ude i himlens baggrundslys. Om det var zodiakal båndet (et ekstremt svagt lysende bånd mellem Zodiakal lyset og Gegenschein) eller det var det spredte lys fra Rostock, der fik mig til at tabe sporet af Mælkevejen ved jeg ikke. Det var for svært at vurdere.

For lige at vende tilbage til området mellem Cassiopeia og Nordstjernen. Så var der en ret påfaldende mørk tåge synlig her. Tågen havde form som et stort spejlvendt J. Og den strakte sig fra ca. 5 grader nordfor stjernen Segin i Cassiopeia til halvvejs mod Nordstjernen, en strækning på ca. 10 grader.

Hvad er der så at se udover Mælkevejen? Stjerner, masser af stjerner! Faktisk så er der så mange stjerner synlig at der ikke er nogle mørke huller mellem de klare stjerner, der udgør stjernebilleder. I alle huller var der mange svage stjerne synlig. F.eks. kunne jeg ret nemt se 8-9 stjerner i Karlsvognens vognkasse. Et område, hvor du normalt kun vil se et par stjerner eller hvis du bor i byen – ingen stjerner!

Området mellem vognstangen og Canis Venatici (Jagthunden), som ”normalt” kun har et par svage stjerner, havde mange svage stjerner. Jeg talte dem ikke, så jeg kan ikke sætte tal på. Men det var mærkelig at se et ”normalt” øde område, fyldt med små stjerner.

Sådan var det alle steder på himlen, lige meget hvor jeg kiggede, så var det fyldt med svage stjerner, hvor der ”normalt” kun er tomme huller mellem de klare stjerner.

Østersøen med lyset over Tyskland

Østersøen med det fjerne lys over Tyskland. Dette var et af de billeder jeg var taget på stranden for at fotografere.

Sikker en tur! Det var så fascinerende og flot at stå under denne himmel, så det er svært at sætte ord på. Og ord er kun beskrivelser. Beskrivelser, som er fattige i forhold til at under den rigtige stjernehimmel.

Og så vil jeg lige slå fast endnu engang, at dette indlæg IKKE er beskrivelsen af stjernehimmelen set fra en bjergtop i et fjernt land! Nej, det er beskrivelsen af stjernehimmelen over en strand på Møn, i Danmark!!

Hvor er jeg heldig at bo så tæt på en næsten uberørt nattehimmel. En himmel som burde beskyttes mod alt det lys som vi formålsløst sender til himmels, så fremtidens generationer også kan opleve, den umådelige fascination det er at stå under den ægte nattehimmel.