Toutatis 20 år efter

En klar december aften for 20 år siden, mødtes fire mand i Urania observatoriet, med en mission. At se en lille asteroide, eller et mindre bjerg hvis vi regner om til jordisk forhold, suse forbi Jorden i kun 3,6 millioner kilometers afstand. De fire mand, var Ole, Lars, Poul og et nyt medlem, mig, som lige havde meldt mig ind i NAFA tre måneder tidligere.

Sidst på aftenen d. 12. december, lykkes missionen, takket være nogle søgekort i et amerikansk magasin og Pouls utrolige stedsans på himlen.

Et radarbilleder af 4179 Toutatis. Billedet blev lavet i 1996 med NASA's store Goldstone antenne. Kilde: www.wikipedia.org

Der, blandt alle stjernerne var der en lille stjerne som relativt hurtigt, kravlede afsted mellem de andre stjerner. Hurtig nok til at man nemt kunne se dens bevægelse i forhold til de andre stjerner indenfor 5-10 sekunder. Så hurtig plejer tingene altså ikke at flytte sig, deroppe på himlen. Men det var fascinerende at se og jeg har ikke glemt oplevelsen endnu!!

Nu 20 år senere og næsten på dato, gentager 4179 Toutatis turen forbi Jorden. Okay det er femte gang siden 1992 at 4179 Toutatis passere Jorden, så, så usædvanligt en begivenhed er det heller ikke. Men denne gang har jeg tænkt mig at ville se passagen. – Om Toutatis og vejrguderne vil!

4179 Toutatis er tættest på Jorden d. 12. december, ca. kl. 5 om morgen, hvor asteroiden passere os i en afstand på 6,9 millioner km. Næsten den dobbelte afstand i forhold til 1992. Vi kan dog ikke se 4179 Toutatis fra Danmark om morgen, men når mørket er faldet på om aftenen vil asteroiden stå relativ højt på SØ-himlen, i de sydligste dele af stjernebilledet Fiskene. Og de efterfølgende dage i den nordlige del af Cetus – Hvalfisken. Så 4179 Toutatis er over den værste dis, set her fra Danmark.

Position af 4179 Toutatis i forhold til horisonten og stjernerne i perioden, 10. til 17. december 2012, kl. 17. Kortet viser stjerner til 6,5 størrelseklasse. Klik på kortet for at download et pdf-dokument. Nederst i indlægget finder du detailkort, der gør det noget nemmere at finde 4179 Toutatis.

Det er ikke kun d. 12. at du kan se 4179 Toutatis. Du vil kunne følge dens færd mellem stjernerne i dagene omkring d. 12. Men det er dog i perioden 10-17. december at asteroiden er mest spændende at følge, da den bevæger sig hurtigst mellem stjernerne i disse dage.

Jeg har selv tænkt mig at bruge min 150 mm Schmidt-Newton, men hvis du vil ud og kigge efter 4179 Toutatis, så skal du bruge et teleskop med en linse / spejl med en diameter på minimum 80-100 mm. Mindre kan måske også gøre det, men så skal du observere fra et mørkt sted og være velbefaren i at observere visuelt. Ellers vil du ikke få så meget ud af at forsøge.

De samme søgekort, som jeg selv vil bruge ved teleskopet når jeg skal ud og lede efter 4179 Toutatis, kan du downloaded her som pdf-filer.

På alle detailkortene er de svageste stjerner mindst en størrelsesklasse svagere end 4179 Toutatis. Så hvis du kan se alle stjernerne på kortet, så kan du også se 4179 Toutatis. Det er bare et spørgsmål om at finde den.

På detailkortene er kun hver anden time markeret. Og på oversigtskortene er 4179 Toutatis position kl. 17.00 markeret, hvilket også starttidspunktet på detailkortene.

4179 Toutatis Oversigt 10-15 december 2012 kl 1700

4179 Toutatis Oversigt 13-17 december 2012 kl 1700

17/2-2013
Har ryddet lidt op i filerne på grib-stjernerne.dk, så de detaljerede søgekort har jeg fjernet.
Mvh Tom

Dobbeltstjerner – himlens ædelsten

Dobbeltstjerner kan bedst beskrives som himlens ædelsten. Mange af dem har tydelige farver, ligesom ædelsten. Og variationen i farvenuancerne er ligeså stor blandt stjernerne som blandt ædelstene.

Det jeg synes gør dobbeltstjerner så spændende at observere, er at de er for det meste er ret klare, så de er nemme at finde.Og så er de for er for alle størrelse teleskoper, lige fra den lille håndkikkert til de store Keck-teleskoper på Hawaii. Selvom at det er lidt andre dobbeltstjerner de kigger efter.

Og så er der selvfølgelig farverne. Nogle af dem er virkelig ædelsten med flotte og kraftige farver. Andre gange får jeg mig en overraskelse fordi de farver jeg ser i mine teleskoper, ikke stemmer med det andre ser i deres teleskoper, så bliver det rigtig interessant. Hvorfor er mine farver anderledes? Men det er der faktisk ikke noget usædvanligt i, op gennem tiden har de forskellige observatører set forskellige farver på de samme dobbeltstjerner. Så det giver et historisk pust pludselig at se nogle andre farver på dobbeltstjernerne end flertallet af amatørastronomer ellers ser.

Jeg vil i dette indlæg beskrive tre fine dobbeltstjerne med farvekontrast. To af dobbeltstjernerne er nemt fundet i det NV hjørne af stjernebilledet Aquila – Ørnen og den tredje finder du i Saggitae – Pilen.

Udover det sædvanlige snik-snak, så har jeg også været igang med at lave digitale tegninger af dobbeltstjernerne. For på den måde at forsøge at gengive de farver som jeg har set. Det er første gang jeg har lavet digitale tegninger, så der er plads til forbedringer. Så er det jo godt at der er mange tusinde dobbeltstjerner jeg kan øve mig på 😉

Klik på billedet for at downloaded søgekort i pdf-format.

Et søgekort til turen kan du downloade her i pdf-format.

 

 

 

 

 

 

11 Aquila (11 AQL)

11 Aql - farverig dobbeltstjerne

11 Aql, er en smuk dobbeltstjerne. Som er gemt lidt af vejen i den nordvestlige hjørne af Ørnen. Tegningen viser hvad jeg så i min 15 cm-spejlteleskop, ved 85x forstørrelse.

11 AQL er nemt fundet, lidt over 1 grad stik syd for Epsilon AQL og ca. 1½ grad vest for Zeta AQL, den klarest stjerne i Ørnens øjne. Set i min 15 cm-teleskop er 11 AQL. nemt adskilt ved en forstørrelse på 85x i et flot par. Den klareste stjerne (A) er gul-orange og den lidt svagere B er blå.

 

 

 

 

 

Struve 2426

Struve 2426 - En farverig dobbeltstjerne

Struve 2426, her er der masser af farvekontrast. A er flot orange og B er en klar blå. Tegningen viser Struve 2426 som set gennem min 15 cm spejlteleskop ved 85x.

Stik syd for 11 AQL, knap en grad, finder vi Struve 2426 (STF2426). Stjernerne er svagere end ved 11 AQL, men farverne er alligevel tydelige og flotte. A er klar orange mens B-stjernen igen er blå. Dog i en nuance som virker renere end i 11 AQL.

 

 

 

 

 

 Zeta Saggitae (Zeta SGE)

Zeta SGE en klar dobbeltstjerne. Her set i 15 cm-spejlteleskopet ved 130x. Den lille B stjerne er rød, hvilket mystificerer mig, da andre ser den som blå.

Zeta Saggitae er nemt fundet lidt nordfor den midterste stjerne i Saggitae – Pilen. de to komponenter i zeta var noget tættere på hinanden end ved de to andre dobbeltstjerner, så her måtte jeg op på 130x.

A-stjernen var som forventet en klar hvid stjerne, men B-stjerner var nattens mysterie. for jeg så den ikke som blå, som den ellers var beskrevet i de observationer jeg havde set på nettet, men derimod rød! Allerede mens jeg var ved teleskopet studsede jeg over farven og det blev da ikke mindre da jeg checked på nettet, hvad andre havde set.

Så den skal jeg helt sikkert have kigget på igen. Måske skifter den farve for mig igen 🙂

 

 

Workout i Ræven

Jeg var ude med det nyrenoveret teleskop sidste weekend. Udover at kigge på en stribe flotte og farverige dobbeltstjerner, så kiggede jeg også på M27Håndvægttågen. Ikke nok med at jeg kiggede på M27, så tegnede jeg også tågen! Det er kun anden gang i de sidste 15-20 år at jeg har været i gang med at tegne hvad jeg ser. Så jeg er ikke specielt øvet lige nu. Og det var da også med skælvende hånd og overraskende meget præstationsangst at jeg satte blyanten til papiret!

Men efter 30-40 minutters koncentreret indsats og med uglen tudende i det fjerne undervejs, var tegningen klar.

Tegningen har jeg så haft en tur gennem Photoshop for at pynte lidt på stjernerne, skrive lidt tekst og inverter. Jeg er dog ikke helt tilfreds med hvordan M27 endte op med at se ud, jeg har fået presset tågen lidt sammen, så den virker mere skæv end den er i virkeligheden. Men nu er jeg da kommet i gang igen med at tegne og så er det bare med at øve mig. Om et år kan jeg så forhåbentlig lave en mere præcis tegning af M27.

Skitse af M27 - Håndvægttågen, som set gennem mit 15 cm spejlteleskop. Forstørrelserne jeg brugt var 85x, 130x og 150x.

Dobbeltstjernerne lavede jeg også skitser af, men de er ret kedelige som de er lige nu, med sorte prikker på papiret. Planen er at lave nogle farvetegninger baseret på mine dobbeltstjerneskitser og noter, men så langt er jeg ikke nået endnu, så dem får I en anden gang.