Venus som aften- og morgenstjerne

Venus_web

Venus lyser lavet på himlen som aftenstjernen, den 18. marts 2017. Da billedet blev taget stod Venus 3 grader over horisonten og var nem at se, da himlen var fri for dis.

Venus har det sidste 3/4 år, lyst smukt på aftenhimlen som Aftenstjernen, om få dage er dette dog ovre, da Venus overhaler Jorden og dermed bevæger sig over på morgenhimlen, som Morgenstjernen.

I år er denne overgang lidt speciel, for i en kort periode på cirka en uge, kan du opleve Venus både som Aften- og Morgenstjerne. Hvert 8. år står Venus placeret,således at vi kan opleve dette fænomen.

Tabellen viser op- og nedgangstiderne for solen og Venus, i de kommende 9 døgn. Tabellen er udregnet for Møn, så tiderne vil være lidt anderledes i andre dele af landet.

I tabellen til højre finder du op- og nedgangstiderne for solen og Venus. De bedste datoer og tider er markeret med orange. Venus er synlig på morgenhimlen cirka 45-50 minutter før solen i kompasretningen 82 grader (d.v.s. cirka øst) . Planeten er synlig på aftenhimlen 45 minutter til 1½ time efter solnedgangen i kompasretningen 278 grader (d.v.s. cirka vest).

Sidste gang dette fænomen var synlig havde jeg fornøjelsen at se det. Det kræver en lav, horisont, hvor der er mindst 500 meter til nærmeste træer / huse. Og, så meget klart vejr uden dis og skyer. Lidt efter at Venus er kommet op om morgen kan du begynde at kigge efter den lavt over horisonten. En håndkikkert hjælper meget, men har du almindelig syn, så vil du også være i stand til at se Venus med det blotte øje. Husk at stoppe før solen kommer op!

Om aftenen begynder du at kigge efter Venus, så snart solen er gået ned. Venus står ved solnedgang cirka 8 grader over horisonten. Venter du til 20-30 minutter efter solnedgang, vil Venus være nemmere at se, men måske også længere nede i disen.

God fornøjelse!

 

Venus og Jupiter

I søndags d. 28. passerede Venus og Jupiter tæt forbi hinanden på himlen. Tættest (ca. 4 buemintter) var de på hinanden kl. 00.30 CEST, men set fra Danmark, var de forlængst gået ned på det tidspunkt. Fra Danmark var det bedst kig lørdag d. 27. frem til de to planeter gik ned omkring kl. 20.50.

Digital skitse af Venus og Jupiter blandt Cirrusskyer, d. 27. august ca. kl. 20:15. Venus er den hvide prik til venstre og Jupiter den mere uldne blågrå plet til højre. Observationen skete med et zenitprisme, så højre/venstre er byttet om i forhold til uden teleskop.

Digital skitse af Venus og Jupiter blandt Cirrusskyer, d. 27. august ca. kl. 20:15. Venus er den hvide prik til venstre og Jupiter den mere uldne blågrå plet til højre. Observationen skete med et zenitprisme, så højre/venstre er byttet om i forhold til uden teleskop.

Jeg var i sommerhus ved Storebælt, men havde dog taget et lille teleskop og et solidt fotostativ med. Lørdag oprandt med flot blå himmel, dog om eftermiddagen med nogle spredte lammeskyer. Omkring kl. 16.50, efter at aftensmaden, der skulle blive til grydestegte and, var sat over, fandt jeg Venus som en “klar” hvid “stjerne” på den blå himmel blandt lammeskyer. Jupiter er meget svagere og den var da også kun at se som et svagt blågråt “spøgelse” af sig selv. Frem til kl. 20.25 fulgte jeg Venus og Jupiter, mens de to langsomt krøb tættere på hinanden og Jorden drejede planeterne langt ned på vesthimlen.

Aftenen var iøvrigt magisk, med havblik og krystalklart sigt til skibene på Storebælt og Fynsværkets skorsten, 50 km borte.

Skitsen er som jeg husker at de to planeter så ud ca. kl. 20.15, hvor de var 6 grader over horisont og orangefarvede cirrusskyer blandede sig i synsfeltet. På det tidspunkt var afstanden mellem Venus og Jupiter 11-12 bueminutter.

 

En lille sort fregne

Merkurpassage d. 9. maj kom og gik i fantastisk vejr. Høj blå himmel hele dagen og Merkur som en lille sort fregne mod solens glødende overflade.

Merkurs silhuet mod solens glødende overflade bliver nærstuderet.

Merkurs silhuet mod solens glødende overflade bliver nærstuderet.

Merkurpassage 9maj2016_web

Min “timelaptegning” af Merkurpassagen. Løbende under passagen tilføjede jeg nye Merkur, efterhånden som den lille sorte fregne flyttede sig henover solskiven. Skitsen er spejlvendt fordi jeg brugte et zenithspejl. Retningerne Nord og Vest angiver synsretningerne i okularet og ikke Nord og Vest på solen.

I det fantastisk vejr var det en fornøjelse at stille teleskopet op på Avnø Naturcenter. Vi, fra Astronomisk Forening for Sydsjælland, var klar lidt før kl. 13 og præcis til tiden, 13:12, kom der et lille hak i solens kant, Merkur var på vej ind foran solen.

Tydeligst var Merkurs bevægelse ude ved kanten af solskiven eller da den var tæt på solpletterne, så var der nogle fikspunkter som bevægelsen kunne forholdes til. Nu var det ikke fordi bevægelsen kunne ses direkte, det var Merkur for langt væk fra Jorden til at vi kunne se, men set med 30-40 minutters mellemrum var det tydeligt at den havde flyttet sig.

Arrangementet på Avnø var ikke overrendt af mennesker, men der var jo også god tid, så folk kom dryssende 1, 2, 3 stykker af gangen og hele eftermiddagen og aftenen var der nogle som skulle have et kig på den lille fregne. I alt blev det 40-45 meget interesserede gæster der kiggede forbi.

Jeg havde om morgen d. 9. en del kvaler omkring hvor meget udstyr jeg skulle slæbe med og om jeg skulle fotografer begivenheden. I sidste ende blev det kun til et teleskop, tegnepapir, blyanter og tush. Mellem alle gæster der skulle have et kig, plottede jeg så Merkur ind på min ”timelaptegning”. Med tegningen var det også nemt at vise gæsterne hvordan Merkur havde flyttet sig i løbet af dagen. En dejlig simpel løsning som jeg blev mere og mere glad for i løbet af dagen.

Herlig dag og oplevelse!