Tag-arkiv: Dark Sky Community

International Dark Sky Møn and Nyord – Praktisk info

Udgivet den af

Møn og Nyord blev i marts 2017 certificeret som International Dark Sky Community og International Dark Sky Park. Som det første sted i verdenen har vi opnået to certificeringer på en gang!

Målinger af mørkets kvalitet placerer parkdelen i den absolute top – Guld i International Dark Sky Associations (IDA) termologi – hvilket betyder meget lidt lysforurening og en tætpakket stjernehimmel. Mine målinger dokumenter at store dele af Dark Sky Community er i samme kvalitet.

Hele Møn og hele Nyord er International Dark Sky Community. Områder ejet af Naturstyrelsen og Nationalmuseet er International Dark Sky Park. De bedste steder, at se stjerner fra, er markeret med stjerner.

Download kortet som pdf-fil.

Dark Sky Parken er beliggende på jord ejet af den danske stat (Naturstyrelsen og Nationalmuseet), der er derfor angang til området om natten.

Dark Sky Community er beliggende på et miks af privat-,  kommunalt- og statsejet jord. I Danmark må vi ikke tage ophold på privatejet jord uden lodsejerens tilladelse. Undersøg derfor hvilke regler der gælder for jordstykket og aftal med lodsejeren om du må observere fra jordstykket.

Ønsker du at se stjernerne gennem et stort teleskop, så kan et besøg på Damsholte observatorium anbefales. Læs mere om åbningstider og priser på deres hjemmeside damobs.dk

Hvornår er det bedst at besøge International Dark Sky Møn and Nyord?

Der er to vigtige parametre, hvis du vil se en himmel tætpakket med stjerner. Den ene er månen og den anden er vejret.

Månen må ikke være på himlen, for dens lys drukner de svage stjerne. Vælg derfor en periode hvor månen ikke er på aftenhimlen. En tommelfingerregel for hvornår dette gælder, er en uge før og en uge efter nymåne. Månens faser finder du her Månekalender.

Vejret er lidt mere uforusigelig, men klimadata giver et hint om hvilke måneder der er størst chance for klart vejr. De bedste måneder er:

  • Marts
  • April
  • Maj, første halvdel. I sidste halvdel dominere de lyse nætter, men de er nu også meget dejlige.
  • Juni, ikke god til stjerner, da vi er midt i de lyse nætter.
  • Juli, de første tre uger er ikke gode til stjerner, for de lyse nætter dominere stadig. Det bedres dog betydeligt i månedens sidste uge.
  • August
  • September
  • Oktober

Månederne november, december, januar og februar kan også have deres gode perioder, men skyerne dominere desværre i disse måneder.

 

 

Artikel om Møn og Nyord mørke nætter

Udgivet den af

Jeg har ikke været så aktiv på min blog den sidste månedstid. Det skyldes at jeg er i gang med at skrive baggrundsmateriale til projektet Dark Sky Møn og Nyord.

Den første længere artikel er nu klar, I finder artiklen på www.darksky-moen.dk eller på dette link Møn og Nyords mørke nætter.

Mælkevejen – Et syn for de få. Et stykke tabt kultur for de fleste

Udgivet den af

Lysforureningen øst for Storebælt har nået et omfang, hvor 85-90% af befolkningen ikke kan se Mælkevejen. Eller hvis de kan se den, så kun som et svagtlysende strukturløst bånd. Med den tabte forbindelse til Mælkevejen og stjernerne mistes også en kulturel forbindelse.

Tilbage i september 2012 lavede jeg en række målinger af nattemørkets kvalitet over Møn, mens den sidste rest af solnedgangen svandt og natten faldt på. Samtidig med mine målinger noterede jeg mig også løbende Mælkevejens udseende med det blotte øje.

Øst for Storebælt bor 85-90% af befolkningen i områder hvorfra de ikke kan se Mælkevejen eller de tusinde stjerner der kan fylde en mørk nat. Dermed er der tabt en kulturelforbindelse som rækker hele vejen tibage gennem mennekset historie. På Møn og Nyord arbejdes der på at få bevaret en af de sidste rester af mørk nat. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/

Sammenholdes mine målinger med lysforureningskortet, se figur til højre. Så svarede min første måling, mens det stadig var ret lyst, til zonen med mørk orange. Her var de klareste dele af Mælkevejen lige netop synlig. Hvis, altså du ved, hvor på himlen du skal kigge!

De næste målinger jeg lavede svarede til gul zone. Her kan Mælkevejen ses som et svagt lysende strukturløst bånd der strækker sig henover himlen. Ikke et specielt inspirerende syn.

I mørk gul og grøn zone bliver udsynet til Mælkevejen bedre og bedre. Den bliver bredere, klarere og med flere detaljer.

Da mine målinger viste en kvalitet af nattehimlen, der svarede til mørkegrøn og lys blå zoner, havde Mælkevejen et udseende som var overvældende i skønhed. Mælkevejen er så klar og bred at den dominerende nattehimlen og mængden af detaljer og strukturer som kan ses med det blotte øje er enorm. Først i disse zoner begynder du virkelig at forstå hvorfor natten og stjernerne altid har fascineret mennesket.

En rask sammentælling af befolkningstallet i de byer og regioner som er dækket med gul, orange og røde farver giver, at 85-90% af befolkningen på Sjælland, Amager, Møn, Falster og Lolland bor i områder med så meget lysforurening, at de ikke kan se Mælkevejen.

Mælkevejen i april rejser sig i en mægtig bue fra østhorisonten. Dette syn er umuligt at se for 85-90% af befolkningen øst for Storebælt.

Det er et skræmmende stort antal mennesker! Og et skræmmende stort kulturtab!

For udover at vi med vores lysforurening øger risikoen for en stribe sygdomme og spilder en masse energi. Så afskærer vi os også fra en vigtig inspirationskilde i vores kultur. En kilde som har inspireret til poesi, digte, sange, kunst, religion, sproglige udtryk, litteratur og meget andet gennem hele menneskehedens eksistens.

Selv i moderne pop og rock sange finder vi ofte henvisninger til natten, måne og stjernerne. Prøv at vær opmærksom på de pop- og rocksange du hører. Lige pludselige vil du opdage henvisninger til natten, månen og stjernerne i rigtig mange af dem. Nogle eksempler er Creedence Clearwater Rivival Bad moon rising. OneRepublic Counting Stars. Kammerkoret Musica Danmark nu blunder den lyse nat. Brødrene Olsens Smuk som et stjerneskud. Henvisningerne er selvfølgelig tit og ofte i en overført betydning, men det giver et fingerpeg om hvor dybt forankret den rigtige naturlige nat, ligger i vores sproglige og kunstneriske kultur.

I maleriet støder vi også tit og ofte på inspiration fra natten. Tag et kig på Van Goghs maleri Stjernenat. Ellers vores hjemlige maler C.W. Eckersbergs Måneskinsbillede og P. S. Krøyers Badende drenge en sommeraften ved Skagens strand. Alle tre kunstner har lavet nogle utrolig stemningsfulde malerier med inspiration fra natten, hver med deres fortolkning. Faktisk er så mange danske malerier inspireret af natten, at blot et lille udsnit af dem var med i særudstillingen Himmelgåder i 2012.

Ved at fylde vores nat med unødvendigt lys, er det ikke blot udsynet til nogle stjerner vi mister, vi mister også en kulturel forbindelsen.

Med det arbejdet som er i gang for få etableret en International Dark Sky Park på Møn og Nyord vil der blive bevaret en lille rest nattehimmel som stadig er så mørk, at stjernerne stadig kan inspirere til vores kultur.