Tag-arkiv: Gegenschein

Lysbroen – Ringen sluttes

Udgivet den af

Efter at jeg have “afsluttet” mit Uranus-projekt d. 24. november. Blev jeg ude med prismekikkerten, det var jo en skøn aften. Fik tiden til at gå med at observere forskellige galakser og åbne stjernehobe med prismekikkerten og det blotte øje.

På et tidspunkt mens jeg nu sad og filosoferede over hvad jeg nu skulle se på, bemærkede jeg et tåget og meget svagt lysbånd. Lysbåndet startede lige under M45 og forsatte over mod Uranus, som faktisk var placeret midt på båndet. Det er løgn!! Kan det passe!?! Røg der gennem mit hoved. Sidder jeg og kigger på lysbroen. Et lysfænomen forbeholdt de absolut klareste og mørkeste steder på Jorden!!

Flyttede min liggestol til en ny placering, så lysbåndet kom fri af højspændingsledningerne, det kunne jo være et synsbedrag, som følge af øjne der arbejder på grænsen af deres formåen, og de svage mørke skygger fra højspændingsledningerne. Fik sat liggestolen op direkte under højspændingsledningerne, så var de væk fra synsfeltet. Lysbåndet var der endnu! Kunne det være airglow? Næppe, for det var tydelig afgrænset mod syd og nord, og forløb perfekt med ekliptika. Så måtte det være rigtig!

Min skitse af lysbroen som jeg så den d. 24. november. Lysbroen var svag og meget lav kontrast. På skitse er også mine noter om Lysbroens placering mellem stjernerne og afgrænsninger.

Noterede mig at lysbåndet havde følgende forløb.

Lysbroen startede lige under M45, som Gegenscheinet befandt sig et par grader østfor (Note: Gegenscheinet var ikke påfaldende tydelig). Båndet forløb dernæst langs ekliptika, mellem Vædderen og de to nordligste stjerne i Cetus’s (Hvalfisken) hoved. Forsatte imellem de to stjerne Eta og Omi i Pisces (Fiskene) og ramte dernæst Uranus. Herefter gled lysbroen over i lysforureningen fra byerne vest for mig (Hjelm, Stubbekøbing og Nykøbing F.).

Lysbroen var 5-7 grader bredt.

Hold da op. Det havde jeg ikke lige regnet med at se. Klokken var nu lidt i 22 og næste dag var en arbejdsdag, så sengen kaldte. Men inden jeg gik i seng var der tid til at lave skitsen ovenfor af lysbroens forløb mellem stjernerne.

Om lysbroen

Et sjældent dansk foto af lysbroen. På billedet ses to lysende bånd. Båndet til højre i billedet er Mælkevejen, mens det strukturløse bånd til venstre i billedet er lysbroen. Billedet er taget ved den jyske vestkyst af Jesper Grønne i foråret 2013. For at fjerne den smule lysforureningen der er, selv ude ved Vestkysten, har Jesper anvendet et kamera med et indbygget lysforureningsfilter. Fotograf: Jesper Grønne.

Andre steder på denne blog har jeg beskrevet mine observationer af Zodiakallyset og Gegenschein. Begge lysfænomener skyldes fint støv i solsystemet, som reflektere solens lys. Det fine støv i solsystemet giver anledning til et tredje lysfænomen, Lysbroen. Lysbroen ser ud til at forbinde Zodiakallyset med Gegenschein. Og det er et meget lyssvagt fænomen.

Fordi Lysbroen er så svagt lysende kræves meget klar luft og et observationssted med minimal eller ingen lysforurening for at se det. På grund af den omsiggribende lysforurening vi mennesker omgiver os med, er Lysbroen derfor i dag forbeholdt de steder, hvor professionelle observatorier er placeret og så de små lommer her og der, hvor vi stadig har den naturlige mørke nat.

Det er derfor tankevækkende at Lysbroen blev opdaget og beskrevet af en dansk astronom som observerede blandt andet fra Als!

Historisk

Opdagelse og den første beskrivelse af lysbroen blev gjort af den dansk astronom Theodor J. C. A. Brorsen, født og opvokset i Nordborg på Als.

Den original tekst fra Astronomische Nachriechten Nr. 998, hvor T. J. C. A. Brorsen beskriver lysbroen, for første gang.

I starten af 1850’erne lavede T. J. C. A. Brorsen omfattende observationer af zodiakallyset og Gegenschein. I forbindelse med disse observationer bemærkede han den svage lysbro mellem Gegenscheinet og zodiakallyset. Hans observationer blev gjort fra Als i Sønderjylland og Senftberg i Bøhmen (Zamberk, Tjekkiet i dag).

Både Gegenschein og Lysbroen blev navngivet af T. J. C. A. Brorsen.

I dag er det sjældent at høre om Lysbroen, ja også Gegenschein og Zodiakallys høre man sjældent om. Men selvom at der er blevet meget, meget færre steder i Danmark, Europa, ja endog på verdensplan, hvor du kan se fænomenerne fra. Så er det altså stadig muligt at se lysfænomenerne fra det land som T. J. C. A. Brorsen så dem fra første gang.

Du kan læse mere om Lysbroen (hedder Zodiacal band på engelsk), Gegenschein og Zodiakallys her: www.atoptics.co.uk eller her på Wikipedia

 

Guide til Gegenschein

Udgivet den af

Et af de vanskeligste og dermed også mest oversete objekter på nattehimlen er Gegenschein. Gegenschein er kendetegnet ved et næsten spøgelsesagtigt svagt lys som kun kan ses under de allerbedste betingelser.

Fordi lysfænomenet er så svagt og overset, har kun få mennesker hørt om fænomenet og endnu færre har set det! At spotte Gegenschein er derfor et af de største trofæer du kan ”fange” med det blotte øje. I denne artikel vil du, udover en forklaring af fænomenet Gegenschein, få tips til hvordan du selv optimerer dine chancer for at se dette næsten spøgelsesagtige svage lys på nattehimlen.

Gegenscheinet er den meget svag plet midt i billedet. Det er ikke sikkert at du kan se pletten på din skærm. Klik på billedet for at se et farvekodet billede, hvor Gegenscheinet er tydeligere.

Hvor vanskeligt fænomenet er at se, kan illustreres ved at vi kun er to personer i Danmark som har set Gegenschein! Og så vidt jeg ved er billedet til højre, det første som er taget af Gegenschein fra Danmark. Billedet er taget midt i oktober 2012, hvor Gegeschein lige er kommet op over airglow og lysforurening. Gegenschein er vanskelig at se og det er ikke spor nemmere at fotografere! Hvilket også fremgår af billedet.

Gegenschein – Helligt lys i et støvet solsystem

Heiligenschein, den jordiske variant af Gegenschein. Ses som en lysende område omkring en ballonkurv. Marken er en kornmark, men kan også være andre afgrøder eller underlag.

Lad os starte med benene på jorden. Måske kender du allerede fænomenet Heiligenschein? Heiligenschein kan du se som en lysende ring omkring skyggen af dit hoved, hvis du står og kigger udover en kornmark, græsplæne eller lignende. En direkte oversættelse af det tyske navn giver et godt billede af hvad det er du ser – Helligt lys – tænk på den lysende ring du ser på billeder af Jesusbarnet og Jomfru Marie! Et mere nutidigt billede kan ses ovenfor, hvor Heilingenschein ses omkring en ballonkurv over en kornmark.

Gegenschein er det samme fænomen blot på solsystemskala. I stedet for skyggen af dit hoved, så er det nu Jorden som er skyggegiver. Og det fine støv, som svæver rundt i solsystemet, er reflektor i stedet for kornet i kornmarken. Der er dog den variation, at støvet er så lang væk, at vi ikke kan se Jordens skygge på støvet, men kun den lysende plet.

Forhindringerne hober sig op!

Et af de første forhindringer vi støder på i jagten på Gegenschein skyldes støvet. For det er spredt og meget fint. Lyset der reflekteres af støvet er derfor tilsvarende svagt.

Et andet fænomen som påvirker synligheden af Gegenschein er Airglow. Airglow er en svag glød som findes højt oppe i Jordens atmosfære. Airglow er som nævnt svag, men jo længere nede på himlen du kigger, jo mere luft og dermed airglow, er der mellem dig og støvet ude i solsystemet. Så for at se Gegenschein, skal Gegenschein være så højt på himlen, at det er over det værste airglow. Derfor er de bedste perioder for at se Gegenschein fra Danmark fra midt september til udgangen af november og igen i februar og marts. I december og januar er Gegenschein for tæt på Mælkevejen og drukner derfor i stjernernes baggrundslys.

Fordi Gegenschein er lyssvagt, så er der strenge krav om at der skal være ingen eller absolut minimal lysforurening i det område som du observere fra. Her hjælper det også hvis luften er exceptionel klar den nat du er ude og kigge.

Og så er det naturligvis et krav at Månen ikke er på himlen, når du er ude at kigge. Bare lige for at nævne den.

Sidst, men ikke mindst, så skal du være øvet i at spotte svagt lysende, kontrastløse objekter på nattehimlen. Hvis du allerede har set zodikallyset, er du godt hjulpet, da de yderste dele af Zodiakallyset også er svagt lysende og kontrastløse.

Godt, så har jeg vist fået skræmt de fleste potentielle observatører væk! Men Gegenschein er et svært fænomen at se, så derfor den lange forklaring om de forhindringer du vil støder på i jagten på Gegenschein!

Langt, langt ude på landet

Lad os starte med at finde et observationssted. Observationsstedet skal som nævnt være uden eller med absolut minimal lysforurening, specielt i retningen syd er det vigtigt, da det er sydhimlen som skal være så mørk som muligt. Dette krav udelukker rigtig meget af Danmark som observationssted for Gegenschein!

Dine chancer er bedst for at se Gegenschein, hvis du observere fra de hvide eller lys grønne zoner. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Jeg har selv set Gegenschein fra Møn og Avnø Naturcenter (Sydsjælland) og vil på den baggrund anbefale at du finder et observationssted som ligger i hvid eller grøn zone. Se kortet til højre. Desuden er det et krav, at der syd for observationsstedet er mindst 30 km med hvid eller grøn zone.

Når du er nået frem til dit observationssted, så giv dine øjne mindst 20 minutter til at vænne sig til mørket; 30 eller 40 minutter er endnu bedre.

Selve observationen sker bedst når Gegenschein står højeste på himlen, hvilket er kl. 01, når vi har sommertid, og kl. 00 når vi har skiftet tilbage til normal tid i slutningen af oktober. Du er ikke begrænset til at kigge kl. 01, men kan starte allerede 1½ time før eller efter. Det har jeg selv haft held med.

At spotte et spøgelse

Nu har du så sat dig til rette i den medbragt liggestol og øjnene har vænnet sig til mørket i 20-30 minutter. Så kan du endelig begynde at kigge efter Gegenschein.  Det du skal kigge efter, er en stor oval, uhyre svagt lysende område som er ca. 10 grader i længde og ca. 5 grader i højde.

Det ovale område vil være centreret på ekliptika, stik modsat solen, så det er en hjælp hvis du ved cirka hvor ekliptika er placeret i forhold til stjernebillederne.

Ekliptikas placering mellem stjernerne. Gegenschein vil altid være centreret omkring ekliptika. Billedet viser stjernehimlen d. 4-5. oktober, kl 00.00.

Gegenschein er kun en anelse lysere end den øvrige nattehimmel og flyder nærmest umærkeligt over i det øvrige baggrundslys på nattehimlen. Det vil kun være synlig med dit indirekte syn, så den teknik skal du også have godt styr på at anvende.

Jeg bruger selv en metode med at bevæge blikket henover himlen. Fra syd til øst og tilbage igen, hvis det er 1½ time før midnat at jeg kigger, så vil Gegenschein træde lidt tydeligere frem. Men det er stadig en udfordring at spotte det.

Første gang du er ude og kigge efter Gegenschein er det svært at se og du vil nok være i tvivl om du virkelig har set det, for det er på grænsen af det synlige. Så noter dig hvilke stjerner lyset ser ud til at være centreret i mellem. Du kan evt. printe billedet med ekliptika ud og tegne på det.

En uge eller to senere kan du returnere og forsøge igen. Denne anden gang vil du måske opleve at det oval område er lidt nemmere at spotte og så har det flyttet sig mellem stjernerne!

Tillykke du har lige spotte Gegenschein 🙂

Det er ikke sikkert at du spotter Gegenschein første gang du er ude for at spotte det. Men det skal du ikke lade dig skræmme af. Måske var vejret ikke optimal; måske var der for meget airglow eller lysforurening på sydhimmelen; måske er du ikke nok øvet i at spotte svage kontrastløse objekter på nattehimmelen. Der er kun et at gøre og det er at prøve igen og igen.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har held til at spotte Gegenschein, for som nævnt i starten er vi en meget lille eksklusiv skare som har spottet Gegenschein fra Danmark.

God jagt!

 

Lidt tanker om De Mørkeste Steder

Udgivet den af

Hvis du aldrig har været et sted hvor det naturlige nattemørke hersker, kan det være svært at forstå min og andre ligesindets begejstring for sådanne steder!

At forklare begejstringen med ord, for andre mennesker som ikke har oplevet det naturlige nattemørke og derfor ikke har nogen referenceramme, er utrolig svært. Måske umuligt?? Men det skal nu ikke afholde mig fra at gøre et forsøg på at forklare hvorfor jeg synes det naturlige nattemørke er fantastisk.

Skyer i silhuet mod stjernevrimlen. Et syn forbeholdt de mørkeste steder.

At stå under en nattehimmel som ikke er ødelagt af menneskeskabt lys er vild fascinerende. Landskabet er ikke sort og ufremkommelig, som man kunne forvente. Stjernerne og Mælkevejen giver lys nok til at du kan fornemme landskabet, stier og buske, så du stille og roligt kan gå rundt i mørket uden at falde over ting og sager. Hvis en eller flere af planeterne er fremme så er der endnu mere lys at orientere sig ved.

Nattehimlen er mildest talt spektakulær fra et mørkt sted. Mælkevejen er ikke et smalt svagt lysende og stukturløst bånd. Men en klar, og meget bred flod af svage stjerner. Med tydelige støvskyer og støvbånd blandet i mellem de ufattelige mængder af svage stjerner. Stjernehobe som ellers er forbeholdt teleskoper, popper ud af Mælkevejen som små lysende og tågede pletter.

Bredden af Mælkevejen er svært at beskrive, men den er bred, rigtig bred. Svanen (stjernebilledet) kan lige netop ikke række henover Mælkevejen, ikke engang med sine yderste vingetipper. I efteråret og vinteren kan man se at Mælkevejen i Cephus og Cassiopeia bredder sig ud og nå op til, og på de bedste nætter forbi Nordstjernen – En strækning på 20-25°!

Mælkevejen er et ubeskriveligt smukt syn fra de mørkeste steder.

Og det var bare Mælkevejen. Så er der lysfænomener som Zodiakallyset og Gegenschein. Ja, jeg bliver lige nød til at stoppe op og smage lidt på de to ord, Zodiakallys og Gegenschein…. de oser jo af mystik og noget eksotisk, gør de ikke?

Zodiakallyset var og er ifølge de få astronomibøger, der var i mit skolebibliotek og som jeg i øvrigt var den eneste der lånte, meget svær, måske grænsende til umulig at se fra vores breddegrader. Hmmm…. gad vide hvor forfatterne til de bøger boede, måske i byen?

I hvert fald så er Zodiakallyset nem at se fra de mørkeste steder, som en stor bred pyramide af lys et par timer efter solnedgangen (om foråret). Pyramiden er tydeligt vælte mod venstre. Selv om at Zodiakallysets rygte fortæller noget andet, så er det altså ikke svært at se fra et mørkt sted. Her er Zodiakallyset blot en del af nattenhimlen, ikke svær og egentlig blot noget som er der og er en del af skuet. Hvis Zodiakallyset er svær at se, så er Gegenscheins ry og lod, at det er umuligt at se fra Danmark – Det er ikke sandt – Fra de mørkeste steder er Gegenschein en lige så almindelig del af nattehimlen som Zodiakallyset, blot meget svagere og dermed ekstra svær at se. Men ved du hvad du skal kigge efter, så er Gegenschein ikke sværere end de yderste dele af Mælkevejen.

Når jeg står under sådan en nattehimmel, så føler jeg mig “hjemme”! Med de ufattelig mange stjerner, Mælkevejen, Zodiakallyset og Gegenschein som nattehimlen er fyldt med, er det umuligt at fare vild mellem stjernerne. Helt sikkert spiller min erfaring også med i denne følelse, men det er en mærkelig betryggende følelse i at kigge op i en stjernefyldt himmel.

Jeg er ikke den eneste, som er vild fascineret af en uspoleret nattehimle. At se den rigtige nattehimmel for første gang, uden byens ødelæggende lysskær, kan få følelserne frem selv ved mest ihærdige amatørastrofotograf. Morten alias EDBBOB på astro-forum, giver en rigtig god beskrivelse af hans første møde med den rigtige nattehimmel her:

“Hej astronomer.

Efter at have rodet med astrofoto i lidt over et år, fik jeg i denne weekend, chancen for at se stjerner, i rigtigt mørke fra Møn. Jeg var overvældet!

Selvfølgelig har jeg før været på landet og set stjerner i mørket, men dengang var det bare hvide prikker. Nu stod jeg med tårer i øjnene, og et smil fra øre til øre, og så Svanen sprede sine vinger ud på hver sin side af mælkevejen. Man kunne tydeligt se struktur i mælkevejen, næsten hele vejen over himlen. For en lysforurenet bybo, var det storslået. Som at hænge frit i rummet og se universet.

Double clusteren var meget tydelig, og der var så mange stjerner, at jeg havde svært ved at finde meget af det jeg normalt nemt kan genkende fra byen, fordi det hele druknede i stjerner.….”

Det er da smukt skrevet 🙂

Du finder hele tråden på www.astro-forum.dk

At se den rigtige stjernehimmel er en vild flot oplevelse. Og jeg ønsker virkelig, at mange, mange flere mennesker prøver den oplevelse det er, at stå under den rigtige nattehimmel og bare lade sig fascinere – ikke tænke – men bare lade sig fascinerer og benover. Så vil de måske begynde forstå, hvorfor det her forsøg på at beskrive min fascination af den naturlige nattehimmel er dømt til at fejle.