Airglow og kornmod

Lørdag aften havde vi været på besøg ved nogle venner, men da vi kom hjem var det flot klart vejr, så jeg besluttede mig for at en hurtig tur ud under stjernerne med håndkikkerten inden sengen kaldte. Kameraet kom med, så kunne det stå og forsøge at fange et stjerneskud, mens jeg kiggede med håndkikkerten.

Kornmod! Lynet forvandler toppen af tordenskyen til en stor hvidglødende blitz. Tordenskyen befinder sig i en afstand af ca. 120 km, næsten over ved Bornholm.

Stjernerne og Mælkevejen strålede, mens kornmod fra nogle tordenbyger ved Bornholm lyste østhimlen op med deres blitzlys. Elsker kornmod, det har en stemning af august og sensommer over sig.

Efter at have beundret kornmodet i en tid, fik jeg mig løsrevet og turede dernæst rundt på himlen med håndkikkerten. I Mælkevejen tæt på Deneb, Svanens hale, så jeg Nordamerikatågen, som var tydelig i håndkikkerten. Tågen levede fuldkommen op til sit navn i det både Nordamerika og Mellemamerika var synlige i håndkikkerten. Meget flot. Fik også kigget på M39, en “klar” stjernehob som Messier fandt i 1764. Stjernehoben var fin opløst i enkelt stjerner i håndkikkerten og var synlig med det blotte øje som en tåget plet.

Efter Mælkevejen flyttede jeg mit fokus til Helixtågen. En stor planetarisk tåge som står ret langt nede på himlen. Helixtågen er stor, næsten ligeså stor som månen der er en halv grad i diameter. P.g.a. af sin størrelse ses Helixtågen bedst ved lav forstørrelse. I håndkikkerten var Helixtågen da også en nem sag at finde, som en stor rund og ensartet grå plamage. Mens jeg sad og studerede Helixtågen, fløj der et par svage stjerneskud igennem synsfeltet af håndkikkerten. Det skete faktisk flere gange inden jeg pakkede sammen, så alt i alt så jeg 5 svage stjerneskud i håndkikkerten. Det er vist personlig rekord for en aften.

På vej ind bemærker jeg at nordøsthimlen under stjernebilledet Kusken, ser underlig ud. Som om der er et stort svagt lysende bånd der strækker sig på tværs af Mælkevejen og over mod Karlsvognen. En kæmpe komethale? Næppe! Måske Cirrusskyer? Prøvede at tage et billede med kameraet og det gav svaret – Airglow.

På billedet var de bånd og lysende klatter som er karakteristisk for airglow, tydelige. Og det var det klareste bånd jeg så som en ”komethale”.

Langt oppe i atmosfæren, 90-100 km oppe, er atomerne og molekylerne blev anslået og oplageret med energi af sollyset i løbet af dagen. Om nat afgives denne energi igen, som et ganske svagt grønt lys. Lyset er så svagt, så det kun kan ses fra de mørkeste steder. Tit og ofte er det ganske strukturløst, så det er rigtig svært at se. Men natten til søndag var der tydelig bånd og klatter i den svage glød.

Det mest utrolige er at de lysende bånd som oftest skyldes tordenskyer, kraftige lavtryk og lignende vejrfænomener i den nederste del af atmosfæren. Så passer det jo meget godt med at der ca. 120 km væk, over Østersøen var flere mindre tordenvejr i gang. Det er dog mere sandsynligt at strukturerne skyldes nogle kraftigere tordenvejr over Tyskland, tidligere på aftenen.

Det klareste stjerneskud som jeg så og fotografere natten til søndag d. 24. august. Airglow ses som et svagt lysende grønlig himmelbaggrund, med svage båndstrukturer i. Stjerneskuddet er højeste sandsynlig fløjet igennem dette lag af lys.

Airglowen ændrer hurtigt strukturer og lysstyrke. Det ses i videoen jeg har stykket sammen af de billeder jeg tog. Den første sekvens i videoen strækker sig over cirka 20 minutter og den anden sekvens over cirka 10 minutter. Selv indenfor disse korte tidsrum kan man se at strukturen i airglowen ændrer sig.

Ud over airglow blev det også til et enkelt klart stjerneskud. Stjerneskuddet fløj gennem kameraets synsfelt, mens jeg tog billeder af airglowet. Stjerneskud lyser normalt op i 80-120 km højde, så det er nok fløjet lige igennem det lag af airglow som kan ses på billedet.

Fascinerede nat.

 

Møn og Nyord har en skat

Møn og Nyord har en skat. En skat som vi alle måske er klar over, men endnu ikke har opdaget eller erkendt værdien af.

 Vores mørke nætter.

Hvordan kan en mørk nat være en skat? I vores moderne og evigt pulserende verden bruger vi mere og mere lys i natten. Gadelamper, pyntelamper i haven, pyntelamper på huset, kraftige lamper til at lyse gårdspladsen op med, mange af lamperne er med en uhensigtmæssig udformning, der sender lyset i alle retninger og i de seneste år er der også kommet stadig flere lysreklamer til. Alt i alt omgiver det moderne menneske sig med så meget lys, at det naturlige nattemørke i dag kun findes nogle få spredte steder i Danmark og Europa.

Kortet viser hvor lys er vores nattehimmel er, lodret over vores hoveder. De blå og grå farver indikerer en nattehimmel med begrænset lysforurening, tæt på naturligt mørke. Røde nuancer er håbløs lysforurenet nattehimmel. Det fremgår af kortet at Møn og Nyord er dækket af de blå nuancer, med en enkelt mørkegrøn plet over Stege. For at give lidt perspektiv på konsekvensen af lysforureningen, så har Mælkevejen allerede tabt noget af sin glans og detaljerigdom i områder som er dækket af lys grøn. I gule områder er Mælkevejen blot en "skygge" af den vi ser over Møn og Nyord. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/

På Møn og Nyord er vi så heldige at vi stadig finder en nat som er så mørk, at den kan kaldes naturlig mørk. Det er en skat som er utrolig skrøbelig og derfor er den værd at være stolt af og værne om!

Målet er Danmarks første internationale anerkendte Dark Sky Park / Samfund

Initiativet er nu taget til at arbejdet med at etablere Danmarks første internationale anerkendte Dark Sky Park / Samfund (Community) (IDSP/C) kan påbegyndes. Skudt i gang med en pressemeddelelse fra Vordingborg Kommune og allerede med opbakning fra flere lokale aktører.

Arbejdet er endnu i sin vorden og det er derfor for tidligt at sige noget præcist om hvordan IDSP/C vil påvirke vores hverdag, men et af kravene til at opnå status som IDSP/C er at have en Plan for belysningen i IDSP/C-området. Den plan skal vi nu i gang med at lave. Nogle helt generelle linjer til planen kan allerede nu siges:

  • Planen er ikke at slukke alt lyset på Møn og Nyord, så vi må gå rundt i mørke. Men udendørsbelysningen skal forbedres.
  • Udendørslamper skal være af en type som sender lyset derhen hvor lyset skal anvendes, på jorden. Ikke op i himlen eller over til naboen.
  • Lyskilderne må ikke være overdrevent kraftige.

Detaljerne kommer frem efterhånden som vi får arbejdet med dem og når frem til brugbare løsninger.

Hvad er der at vinde ved at ændre vores udendørsbelysning?

Ved at bruge lysarmaturer som sender alt lyset derhen hvor det skal bruges, går lyset og dermed energien ikke tabt ved at blive sendt til himmels eller over til naboen. Vi vil derfor kunne erstatte lyskilden med en mindre kraftig lyskilde og dermed spare energi og penge.

Det er blandt andet udsynet til den flotte Mælkevej som skal bevares over Møn og Nyord.

Jeg er ikke sikker på at vi alle vil opnå en mærkbar økonomisk besparelse, ved at skifte en lyskilde til en anden med et lavere energiforbrug. Jeg er dog sikker på at vi alle vil opleve at vores udendørsbelysning bliver bedre, fordi vi ikke længere bliver blændet af lyskilden.

En tredje gevinst ved at skifte til ”nattevenlige” lysarmature er signalværdien. Ved at skifte til korrekte lysarmaturer sender du et signal om; At du ikke bruger unødvendigt energi (miljøbevidst). At du er bevidst om at naturen og mennesket har behov for cyklussen mellem den mørke nat og den lyse dag. At du giver trækfugle mulighed for at hvile i mørke, så de kan være klar til det videre træk syd- eller nordpå. At du ikke generer naboer ved at belyse deres hjem med unødvendigt lys.

Der kan godt fyldes flere ord og gevinster på, men det vil føre til en for lang enetale på nuværende tidspunkt. Og det bedre at gemme noget af energien og talestrømmen til det informationsarbejde som nu skal i gang på Møn og Nyord.

Lige her og nu kan vi glædes over at arbejdet med, at få noget af det trængte nattemørke i Danmark bevaret, er startet.