Lørdag aften havde vi været på besøg ved nogle venner, men da vi kom hjem var det flot klart vejr, så jeg besluttede mig for at en hurtig tur ud under stjernerne med håndkikkerten inden sengen kaldte. Kameraet kom med, så kunne det stå og forsøge at fange et stjerneskud, mens jeg kiggede med håndkikkerten.

Kornmod! Lynet forvandler toppen af tordenskyen til en stor hvidglødende blitz. Tordenskyen befinder sig i en afstand af ca. 120 km, næsten over ved Bornholm.

Stjernerne og Mælkevejen strålede, mens kornmod fra nogle tordenbyger ved Bornholm lyste østhimlen op med deres blitzlys. Elsker kornmod, det har en stemning af august og sensommer over sig.

Efter at have beundret kornmodet i en tid, fik jeg mig løsrevet og turede dernæst rundt på himlen med håndkikkerten. I Mælkevejen tæt på Deneb, Svanens hale, så jeg Nordamerikatågen, som var tydelig i håndkikkerten. Tågen levede fuldkommen op til sit navn i det både Nordamerika og Mellemamerika var synlige i håndkikkerten. Meget flot. Fik også kigget på M39, en “klar” stjernehob som Messier fandt i 1764. Stjernehoben var fin opløst i enkelt stjerner i håndkikkerten og var synlig med det blotte øje som en tåget plet.

Efter Mælkevejen flyttede jeg mit fokus til Helixtågen. En stor planetarisk tåge som står ret langt nede på himlen. Helixtågen er stor, næsten ligeså stor som månen der er en halv grad i diameter. P.g.a. af sin størrelse ses Helixtågen bedst ved lav forstørrelse. I håndkikkerten var Helixtågen da også en nem sag at finde, som en stor rund og ensartet grå plamage. Mens jeg sad og studerede Helixtågen, fløj der et par svage stjerneskud igennem synsfeltet af håndkikkerten. Det skete faktisk flere gange inden jeg pakkede sammen, så alt i alt så jeg 5 svage stjerneskud i håndkikkerten. Det er vist personlig rekord for en aften.

På vej ind bemærker jeg at nordøsthimlen under stjernebilledet Kusken, ser underlig ud. Som om der er et stort svagt lysende bånd der strækker sig på tværs af Mælkevejen og over mod Karlsvognen. En kæmpe komethale? Næppe! Måske Cirrusskyer? Prøvede at tage et billede med kameraet og det gav svaret – Airglow.

På billedet var de bånd og lysende klatter som er karakteristisk for airglow, tydelige. Og det var det klareste bånd jeg så som en ”komethale”.

Langt oppe i atmosfæren, 90-100 km oppe, er atomerne og molekylerne blev anslået og oplageret med energi af sollyset i løbet af dagen. Om nat afgives denne energi igen, som et ganske svagt grønt lys. Lyset er så svagt, så det kun kan ses fra de mørkeste steder. Tit og ofte er det ganske strukturløst, så det er rigtig svært at se. Men natten til søndag var der tydelig bånd og klatter i den svage glød.

Det mest utrolige er at de lysende bånd som oftest skyldes tordenskyer, kraftige lavtryk og lignende vejrfænomener i den nederste del af atmosfæren. Så passer det jo meget godt med at der ca. 120 km væk, over Østersøen var flere mindre tordenvejr i gang. Det er dog mere sandsynligt at strukturerne skyldes nogle kraftigere tordenvejr over Tyskland, tidligere på aftenen.

Det klareste stjerneskud som jeg så og fotografere natten til søndag d. 24. august. Airglow ses som et svagt lysende grønlig himmelbaggrund, med svage båndstrukturer i. Stjerneskuddet er højeste sandsynlig fløjet igennem dette lag af lys.

Airglowen ændrer hurtigt strukturer og lysstyrke. Det ses i videoen jeg har stykket sammen af de billeder jeg tog. Den første sekvens i videoen strækker sig over cirka 20 minutter og den anden sekvens over cirka 10 minutter. Selv indenfor disse korte tidsrum kan man se at strukturen i airglowen ændrer sig.

Ud over airglow blev det også til et enkelt klart stjerneskud. Stjerneskuddet fløj gennem kameraets synsfelt, mens jeg tog billeder af airglowet. Stjerneskud lyser normalt op i 80-120 km højde, så det er nok fløjet lige igennem det lag af airglow som kan ses på billedet.

Fascinerede nat.