Quadrantiderne 2013

Jeg var ude torsdag d. 3. januar for at observere Quadrantiderne. Desværre var vejret ikke specielt observationsvenligt d. 3. Okay temperatur, men meget blæsende og med drivende skyer.

Allerede mens jeg kørte hjem fra arbejdet, kunne jeg følge skybankernes kommen og gående. Og jo tættere på Møn jeg kom, jo dårligere så det ud. Heldigvis var der flere stjerner på himlen end skyer, da jeg kom hjem, så jeg besluttede mig for at give Quadrantiderne en chance.

Inden aftensmaden, var jeg ude for at finde et sted med læ! Fandt da også et sted med okay læ, tæt på nogle buske, som jeg besluttede mig for at observere fra. Stod her og kiggede lidt op, mens skyerne blæste afsted ude i horisonten og tre Quadrantider brændte op i atmosfæren. Okay, det tegner godt! Så skulle aftensmaden “bare” overstås og observationsskema, pandelampe og ur findes frem. Men klokken nåede da at blive 21.40 inden jeg nåede ud igen.

Havde lige nået at få liggestolen slået op og sat mig tilrette, da aftenens flotteste Quadrantide brændte op lavt på himlen over Østmøn. Stjerneskuddet, som var lidt svagere end Jupiter, bevægede sig langsomt afsted, mens jeg fulgte dets færden i de par sekunder det varede. Stjerneskuddets farve var varm hvid, lidt over i cremfarve og så kunne jeg se gløder “drysse” af stjerneskuddet mens det bevægede sig parallelt med horisonten. Hold da op for en start!!

Fuld af optimisme om at se flere af den slags, ventede jeg nu på mørketilvænning af mine øjne, det tog ca. 15 minutter. Officielt start på observationerne kl. 21.55. Kort tid efter blev den første “officielle” Quadrantide noteret ned på observationsskemaet. 2 minutter senere, skyer! Lave, forrevne og tågeagtige skyer – Hvor fa#¤! kom de fra?

Ud på marken og ud i blæsten for at tjekke himlen. Hmmm… masser af høje eller var det lave skyer mod vest, øv! Nå, men nu var det klart igen, 5 minutter mere og så skyer igen! Således forsatte jeg i 20 minutter og med en almindelig arbejdsdag næste dag og observationsforhold der varierede så meget, så det ville være umulig lave en rapport til IMO, besluttede jeg mig for at stoppe efter kun 20 minutters gennemhullet observationstid.

I alt så jeg 6 Quadrantider i løbet af aftenen. Det ene meget flot og klar, de andre var alle korte og relativ svage.

Quadrantiderne er helt klart en sværm som har potentiale til at levere en flot oplevelse. Så jeg håber på væsentlig bedre vejr næste år!

 

Tauriderne og Gegenschein

I mandags, d. 12. november, efter at jeg var kommet hjem fra AFFS’s månedlige møde og havde målt mørket over Avnø – Første SQM-måling – Avnø Naturcenter. Var jeg ikke klar til at gå ind, bare fordi det var hverdag næste dag. Tauriderne, som jeg har skrevet om her – Vil Tauriderne sværme i år? var stadig aktive. Og jeg havde kun set en enkelt Tauride, d. 30. oktober inden skyer overtog himlen.

I stedet for at sætte teleskopet op bestemte jeg mig for at sætte det på plads og finde liggestolen frem.

Mens jeg gik og rodede med at flytte teleskopet (der er mange stumper!), bemærkede jeg godt en enkel lille tåget sky tæt på Syvstjernen, men tænkte egentlig ikke mere over det. For luften var meget fugtig og jeg havde passeret flere små tågebanker på vejen hjem, så det var nok en af dem. Suk, jeg måtte skynde mig, inden skyhelvedet vendte tilbage!

Selvfølgelig gik det ikke bedre end at min kæreste opdagede mig og jeg måtte lige hjælpe med nogle høns inden jeg slap ud til stjernerne igen, nu også eksponeret for lys, så der røg mørketilvænningen.

Jeg fik mig famlet ud til læsiden af hækken og sat liggestolen op. Skønt! Så var det bare at vente på at øjnene havde vænnet sig til mørket og Tauriderne ville trække deres ildspor henover himlen. Man har jo lov til at håbe, at et pragteksemplar af en Tauridede ville besøge min del af himlen.

Efter 4-5 minutters mørketilvænning, bemærkede jeg igen “skyen” ved Syvstjernen. Det var sgu’ mystisk, sådan plejer skyer ikke at opføre sig, blive hængende det samme sted? Hurtig dukkede tanken op om at det var Gegenschein som igen var på spil. Nu knap en måned senere og med en ny position mellem stjernerne, der passede til den måned der havde forløbet siden sidst. Herligt!

Hov! Der var et svagt og langsomt stjerneskud, helt sikkert enTauride! Det var ganske kort, men så langsom, så jeg nemt kunne følge stjerneskuddet mellem stjernerne inden det forsvandt. Nu, var jeg tilbage til Tauriderne, men jeg holdt forsat øje med “skyen” som troligt fulgt med stjernerne efterhånden som de drejede sig henover himlen.

Efter 30-40 minutter var øjne virkelig godt mørketilvendt. Så godt, så det virkede som om Jupiter, der hang og strålede højt på himlen mod SØ, lyste landskabet op! Græsset på den frøgræsmark som jeg sad i kanten af var ganske tydeligt – Syret! Det har jeg ikke lagt mærke til før! Oplevelsen var den samme, som var det Fuldmånen der hang og lyste på himlen, bare meget meget svagere.

Sikke en aften! Hvordan gik det så med de Taurider? Tja det blev til 3-4 stykker og en enkelt tidlig Leonide. Ingen af dem kunne dog måle sig med det pragteksemplar af en Tauride som Paul Christiansen fangede med sit kamera over Østdjursland.

Tauride ildkugle over Østdjursland. Billedet er taget natten til mandag d. 12. november 2012 af Paul Christiansen. Ildkuglen efterlod et røgspor, der kunne se på billederne i 20 minutter efter at ildkuglen var slukket.

Sådan en ildkuglen ville jeg gerne havde set i mandags, men det bliver en anden gang.

88 stjerneskud

Græshopper der spiller i natten, lyden af naboen længere nede af vejen, der tager afsked med aftenens gæster og den fjerne brusen af Østersøen dønninger der slår ind mod Møns strand. Alt i mens Persiderne trækker lysende spor på nattehimlen. Sådan kan en skøn august nat være under stjernerne.

Så er det jo dejligt at det lige netop var den nat at Tosseper og jeg havde valgt at se Persiderne i.

Tosseper og jeg venter på stjerneskud. Liggestole er et "must" til at se stjerneskud fra.

Tosseper holdt ikke ud mere end 20-30 minutter, så mistede han tålmodigheden og gik på musejagt i stedet. Jeg var ude i alt tre timer og så i den periode 88 stjerneskud, hvor de 69 var Persider og de andre 19 var sporadisk.

De 88 stjerneskud noterede jeg behørigt ned, for senere at indberette til IMO. Så indgår min hyggeaften under stjernerne i IMO’s store database. En database som videnskabsfolk trækker på og anvender til at øge vores viden om fordelingen af stjerneskud i solsystemet.

Udover de 88 stjerneskud, som jeg noterede ned, så jeg også adskille andre stjerneskud mens jeg holdt pause. Så i alt så jeg vel 100 eller mere stjerneskud på de tre timer.

Fantastisk nat.

En perside trækker sit lysende spor over det gamle ahorntræ.