Tauriderne og Gegenschein

I mandags, d. 12. november, efter at jeg var kommet hjem fra AFFS’s månedlige møde og havde målt mørket over Avnø – Første SQM-måling – Avnø Naturcenter. Var jeg ikke klar til at gå ind, bare fordi det var hverdag næste dag. Tauriderne, som jeg har skrevet om her – Vil Tauriderne sværme i år? var stadig aktive. Og jeg havde kun set en enkelt Tauride, d. 30. oktober inden skyer overtog himlen.

I stedet for at sætte teleskopet op bestemte jeg mig for at sætte det på plads og finde liggestolen frem.

Mens jeg gik og rodede med at flytte teleskopet (der er mange stumper!), bemærkede jeg godt en enkel lille tåget sky tæt på Syvstjernen, men tænkte egentlig ikke mere over det. For luften var meget fugtig og jeg havde passeret flere små tågebanker på vejen hjem, så det var nok en af dem. Suk, jeg måtte skynde mig, inden skyhelvedet vendte tilbage!

Selvfølgelig gik det ikke bedre end at min kæreste opdagede mig og jeg måtte lige hjælpe med nogle høns inden jeg slap ud til stjernerne igen, nu også eksponeret for lys, så der røg mørketilvænningen.

Jeg fik mig famlet ud til læsiden af hækken og sat liggestolen op. Skønt! Så var det bare at vente på at øjnene havde vænnet sig til mørket og Tauriderne ville trække deres ildspor henover himlen. Man har jo lov til at håbe, at et pragteksemplar af en Tauridede ville besøge min del af himlen.

Efter 4-5 minutters mørketilvænning, bemærkede jeg igen “skyen” ved Syvstjernen. Det var sgu’ mystisk, sådan plejer skyer ikke at opføre sig, blive hængende det samme sted? Hurtig dukkede tanken op om at det var Gegenschein som igen var på spil. Nu knap en måned senere og med en ny position mellem stjernerne, der passede til den måned der havde forløbet siden sidst. Herligt!

Hov! Der var et svagt og langsomt stjerneskud, helt sikkert enTauride! Det var ganske kort, men så langsom, så jeg nemt kunne følge stjerneskuddet mellem stjernerne inden det forsvandt. Nu, var jeg tilbage til Tauriderne, men jeg holdt forsat øje med “skyen” som troligt fulgt med stjernerne efterhånden som de drejede sig henover himlen.

Efter 30-40 minutter var øjne virkelig godt mørketilvendt. Så godt, så det virkede som om Jupiter, der hang og strålede højt på himlen mod SØ, lyste landskabet op! Græsset på den frøgræsmark som jeg sad i kanten af var ganske tydeligt – Syret! Det har jeg ikke lagt mærke til før! Oplevelsen var den samme, som var det Fuldmånen der hang og lyste på himlen, bare meget meget svagere.

Sikke en aften! Hvordan gik det så med de Taurider? Tja det blev til 3-4 stykker og en enkelt tidlig Leonide. Ingen af dem kunne dog måle sig med det pragteksemplar af en Tauride som Paul Christiansen fangede med sit kamera over Østdjursland.

Tauride ildkugle over Østdjursland. Billedet er taget natten til mandag d. 12. november 2012 af Paul Christiansen. Ildkuglen efterlod et røgspor, der kunne se på billederne i 20 minutter efter at ildkuglen var slukket.

Sådan en ildkuglen ville jeg gerne havde set i mandags, men det bliver en anden gang.

Gegenschein – Se det umulige

Har du nogensinde set Gegeschein fra Danmark?

Indtil forrige år troede jeg at det var umuligt, men det er det ikke. Her er historien.

Det hele startede natten mellem d. 8. og 9. oktober i det herrens år 2010. Da var knap 40 amatørastronomer samlet på Avnø Naturcenter til den første Astroweekend i historien.

Omkring kl. 01, da natten var allermørkest, og alle amatørastronomerne flittigt optaget af gøre det de gør bedst, nemlig at fjernestyre deres high-tech fotonsamler fra deres PC’er. Da var der én, som i et øjebliks forvirring kiggede op i den krystalklare nat, og blev lidt ærgelig over at se at en skystribe var på vej ind fra sydsydøst. Okay, tænkte jeg, jeg klør på, så når jeg nok at blive færdig med mit billede af komet Hartley inden skyerne når frem.

Cirka 45 minutter senere var jeg færdig med mine billeder af Hartley og kunne kigge op igen. Jo jo, de billeder blev sør’me guidet på den gammeldags måde med øjet klæbet til et guidokular. Hvad med skyerne, var de kommet tættere på?

Det var de faktisk ikke! Og nu bemærkede jeg at skystriben fuldte ekliptika (dyrekredsen) – Huh! Det plejer skyer normalt ikke at gøre. Så var det at den trætte hjerne af sig selv sagde “bred diffus lysstribe” + “følge ekliptika” + “mod syd kl. 1 i oktober” = Gegenschein!!

Det var mit første møde med Gegenschein.

Jeg har igen i september og oktober i år set Gegeschein ved to lejligheder. Første gang var igen omkring kl. 01, hvor jeg en blæsende, men ellers en mere end krystalklar, nat var ude at måle den mørkeste og klareste stjernehimmel jeg indtil videre har målt over Møn, med min “mørkemåler”. Mens jeg stod derude bemærkede jeg efter kun ti minutters mørktilvænning et større diffust lysende område lige under den vestlige fisk, i stjernebilledet Fiskene. Positionen passede fint med antisolarpunktet, så det var Gegenschein jeg så.

Anden gang var d. 11. oktober, hvor jeg lige skulle ud kl. 23 og kaste et blik på stjernehimlen, mens jeg ærgede mig over at det var arbejdsdag næste dag. Efter at have målt stjernehimlen til at være knap så mørk som en god gennemsnits nat på Møn. Stod jeg og kiggede på Pegasus’s enorme firkant, her blev mit blik fanget at et ganske svagt, stort og ekstremt diffust område cirka centreret på stjernen Epsilon Pisces. Et tjek i Uranomatria viste at det passede fint med antisolarpunktet, så det måtte endnu engang være Gegenscheinet som var på spil.

I modsætning til de andre gange forsøgte jeg denne gang også at fotografere Gegescheinet. Det var sværere end jeg troede, for kontrasten mellem Gegenschein og resten af himlen var ekstremt lav og kun ved at give billedet masse af kontrast er det lykkes mig at få det frem.

Gegenschein er svagt synlig midt i billedet. Faktisk er det nemmest at se på det lille billede. Hvis du klikker på billedet, så det bliver stort, bliver Gegenschein meget svært at se.

De to byer der lyser op på himlen er Rostock og Barth i Tyskland.

Det der gjorde observationen d. 11. oktober udfordrende, var ikke så meget lysstyrken af Gegenschein, men der i mod den utrolig lave kontrast med den omgivende himmel. Hver gang jeg ser noget på grænsen til det synlige, som f.eks. Gegenschein, så bliver jeg fascineret af hvor følsomt øjet er overfor bittesmå kontrastforskelle.

Du kan læse mere om Gegenschein på Wikipedia.

En meget kort version på dansk.

En mere udførlig forklaring på engelsk, inklusiv en historisk dansk forbindelse.