Lidt ændringer i menuen

For at de to indlæg “Se et stjerneskud I” og “Se et stjerneskud II” ikke skal forsvinde i mængden, har jeg nu lavet dem om til faste sider og lagt dem under deres egen menupunkt “Stjerneskud”.

Under dette menupunkt har jeg også oprettet to nye undermenuer. En til mine beretninger om stjerneskud og en anden undermenu til nyheder om stjerneskud. “Nyhederne” vil primært dreje sig udbrud fra sværme eller anden stjerneskudsaktivitet som er i vente og jeg forventer derfor at nyhedernes holdbarhed er begrænset.

For at få plads til menupunktet stjerneskud har jeg benyttet mig af lejligheden til at rydde lidt op i min menuline, så flere sider med generel information nu er kommet under en fælles menupunkt “Infosiden”.

Jeg synes selv at forsiden nu er mere overskuelig og håber at du har samme oplevelse.

Gegenschein – Se det umulige

Har du nogensinde set Gegeschein fra Danmark?

Indtil forrige år troede jeg at det var umuligt, men det er det ikke. Her er historien.

Det hele startede natten mellem d. 8. og 9. oktober i det herrens år 2010. Da var knap 40 amatørastronomer samlet på Avnø Naturcenter til den første Astroweekend i historien.

Omkring kl. 01, da natten var allermørkest, og alle amatørastronomerne flittigt optaget af gøre det de gør bedst, nemlig at fjernestyre deres high-tech fotonsamler fra deres PC’er. Da var der én, som i et øjebliks forvirring kiggede op i den krystalklare nat, og blev lidt ærgelig over at se at en skystribe var på vej ind fra sydsydøst. Okay, tænkte jeg, jeg klør på, så når jeg nok at blive færdig med mit billede af komet Hartley inden skyerne når frem.

Cirka 45 minutter senere var jeg færdig med mine billeder af Hartley og kunne kigge op igen. Jo jo, de billeder blev sør’me guidet på den gammeldags måde med øjet klæbet til et guidokular. Hvad med skyerne, var de kommet tættere på?

Det var de faktisk ikke! Og nu bemærkede jeg at skystriben fuldte ekliptika (dyrekredsen) – Huh! Det plejer skyer normalt ikke at gøre. Så var det at den trætte hjerne af sig selv sagde “bred diffus lysstribe” + “følge ekliptika” + “mod syd kl. 1 i oktober” = Gegenschein!!

Det var mit første møde med Gegenschein.

Jeg har igen i september og oktober i år set Gegeschein ved to lejligheder. Første gang var igen omkring kl. 01, hvor jeg en blæsende, men ellers en mere end krystalklar, nat var ude at måle den mørkeste og klareste stjernehimmel jeg indtil videre har målt over Møn, med min “mørkemåler”. Mens jeg stod derude bemærkede jeg efter kun ti minutters mørktilvænning et større diffust lysende område lige under den vestlige fisk, i stjernebilledet Fiskene. Positionen passede fint med antisolarpunktet, så det var Gegenschein jeg så.

Anden gang var d. 11. oktober, hvor jeg lige skulle ud kl. 23 og kaste et blik på stjernehimlen, mens jeg ærgede mig over at det var arbejdsdag næste dag. Efter at have målt stjernehimlen til at være knap så mørk som en god gennemsnits nat på Møn. Stod jeg og kiggede på Pegasus’s enorme firkant, her blev mit blik fanget at et ganske svagt, stort og ekstremt diffust område cirka centreret på stjernen Epsilon Pisces. Et tjek i Uranomatria viste at det passede fint med antisolarpunktet, så det måtte endnu engang være Gegenscheinet som var på spil.

I modsætning til de andre gange forsøgte jeg denne gang også at fotografere Gegescheinet. Det var sværere end jeg troede, for kontrasten mellem Gegenschein og resten af himlen var ekstremt lav og kun ved at give billedet masse af kontrast er det lykkes mig at få det frem.

Gegenschein er svagt synlig midt i billedet. Faktisk er det nemmest at se på det lille billede. Hvis du klikker på billedet, så det bliver stort, bliver Gegenschein meget svært at se.

De to byer der lyser op på himlen er Rostock og Barth i Tyskland.

Det der gjorde observationen d. 11. oktober udfordrende, var ikke så meget lysstyrken af Gegenschein, men der i mod den utrolig lave kontrast med den omgivende himmel. Hver gang jeg ser noget på grænsen til det synlige, som f.eks. Gegenschein, så bliver jeg fascineret af hvor følsomt øjet er overfor bittesmå kontrastforskelle.

Du kan læse mere om Gegenschein på Wikipedia.

En meget kort version på dansk.

En mere udførlig forklaring på engelsk, inklusiv en historisk dansk forbindelse.

 

Dobbeltstjerner – himlens ædelsten

Dobbeltstjerner kan bedst beskrives som himlens ædelsten. Mange af dem har tydelige farver, ligesom ædelsten. Og variationen i farvenuancerne er ligeså stor blandt stjernerne som blandt ædelstene.

Det jeg synes gør dobbeltstjerner så spændende at observere, er at de er for det meste er ret klare, så de er nemme at finde.Og så er de for er for alle størrelse teleskoper, lige fra den lille håndkikkert til de store Keck-teleskoper på Hawaii. Selvom at det er lidt andre dobbeltstjerner de kigger efter.

Og så er der selvfølgelig farverne. Nogle af dem er virkelig ædelsten med flotte og kraftige farver. Andre gange får jeg mig en overraskelse fordi de farver jeg ser i mine teleskoper, ikke stemmer med det andre ser i deres teleskoper, så bliver det rigtig interessant. Hvorfor er mine farver anderledes? Men det er der faktisk ikke noget usædvanligt i, op gennem tiden har de forskellige observatører set forskellige farver på de samme dobbeltstjerner. Så det giver et historisk pust pludselig at se nogle andre farver på dobbeltstjernerne end flertallet af amatørastronomer ellers ser.

Jeg vil i dette indlæg beskrive tre fine dobbeltstjerne med farvekontrast. To af dobbeltstjernerne er nemt fundet i det NV hjørne af stjernebilledet Aquila – Ørnen og den tredje finder du i Saggitae – Pilen.

Udover det sædvanlige snik-snak, så har jeg også været igang med at lave digitale tegninger af dobbeltstjernerne. For på den måde at forsøge at gengive de farver som jeg har set. Det er første gang jeg har lavet digitale tegninger, så der er plads til forbedringer. Så er det jo godt at der er mange tusinde dobbeltstjerner jeg kan øve mig på 😉

Klik på billedet for at downloaded søgekort i pdf-format.

Et søgekort til turen kan du downloade her i pdf-format.

 

 

 

 

 

 

11 Aquila (11 AQL)

11 Aql - farverig dobbeltstjerne

11 Aql, er en smuk dobbeltstjerne. Som er gemt lidt af vejen i den nordvestlige hjørne af Ørnen. Tegningen viser hvad jeg så i min 15 cm-spejlteleskop, ved 85x forstørrelse.

11 AQL er nemt fundet, lidt over 1 grad stik syd for Epsilon AQL og ca. 1½ grad vest for Zeta AQL, den klarest stjerne i Ørnens øjne. Set i min 15 cm-teleskop er 11 AQL. nemt adskilt ved en forstørrelse på 85x i et flot par. Den klareste stjerne (A) er gul-orange og den lidt svagere B er blå.

 

 

 

 

 

Struve 2426

Struve 2426 - En farverig dobbeltstjerne

Struve 2426, her er der masser af farvekontrast. A er flot orange og B er en klar blå. Tegningen viser Struve 2426 som set gennem min 15 cm spejlteleskop ved 85x.

Stik syd for 11 AQL, knap en grad, finder vi Struve 2426 (STF2426). Stjernerne er svagere end ved 11 AQL, men farverne er alligevel tydelige og flotte. A er klar orange mens B-stjernen igen er blå. Dog i en nuance som virker renere end i 11 AQL.

 

 

 

 

 

 Zeta Saggitae (Zeta SGE)

Zeta SGE en klar dobbeltstjerne. Her set i 15 cm-spejlteleskopet ved 130x. Den lille B stjerne er rød, hvilket mystificerer mig, da andre ser den som blå.

Zeta Saggitae er nemt fundet lidt nordfor den midterste stjerne i Saggitae – Pilen. de to komponenter i zeta var noget tættere på hinanden end ved de to andre dobbeltstjerner, så her måtte jeg op på 130x.

A-stjernen var som forventet en klar hvid stjerne, men B-stjerner var nattens mysterie. for jeg så den ikke som blå, som den ellers var beskrevet i de observationer jeg havde set på nettet, men derimod rød! Allerede mens jeg var ved teleskopet studsede jeg over farven og det blev da ikke mindre da jeg checked på nettet, hvad andre havde set.

Så den skal jeg helt sikkert have kigget på igen. Måske skifter den farve for mig igen 🙂