Kategoriarkiv: Under stjernerne – Uden kikkert

Beretninger fra natten uden teleskop. Det gennemgående tema vil være visuel astronomi, kort sagt – Universet set gennem mine øjne.

Hvor tidligt kan du se stjerner efter solnedgangen?

Udgivet den af

Det er ikke et spørgsmål jeg har tænkt så meget over. Men jeg har tit stået og kigget op, for at spotte Vega og andre klare stjerner, mens himlen langsomt bliver mørkere.

Fredag d. 18. oktober, havde vi en af disse fantastisk klare dage som efteråret byder på. Og rent tilfældigt var jeg ude i haven, mens solen gik ned og himlen mørknes. Og som så mange gange før, skulle jeg lige se, om jeg kunne spotte Vega inden jeg gik videre i mine gøremål.

Ganske rigtigt kl. 18.24, kun 19 minutter efter solnedgang, fandt jeg Vega i Lyren som en lille lysende prik på den mørke blå himmel. Tre minutter senere spottede jeg Altair i Ørn.

Uden at vide det præcist, så er det vist det tidligste at jeg har spottet Vega og helt klart det tidligste at jeg har spottet Altair efter solnedgang.

Hvor tidligt kan du spotte Vega eller Altair efter solnedgangen?

At spotte stjernerne meget tidligt, er en meget enkelt fornøjelse, som kun kræver dine øjne og et ur. Ud over dine øjne og uret, så kræves meget klart vejr. Helst med polarluft som har været en tur over de norske fjelde og er blevet knastør og krystalklar. Det sker jævnligt her i efterårsmånederne at vi har den slags vejr i Danmark.

Det forberede også din chancerne, hvis stjernen du forsøger at spotte tidligt står højest på himlen, når solen går ned. Det gør Vega og Altair her i september, oktober og november. Så det er nu, at du skal forsøge at spotte de to stjerner meget tidligt.

Til sidst så hjælper det at have et referencepunkt, som du kan starte ”jagten” fra. Jeg brugte selv et stort ahorntræ i fredags. Men du kan også bruge flagstangen, hjørnet på tagryggen eller noget helt tredje som referencepunkt. Den første aften, når du har spottet Vega, placerer du dig således at Vega står tæt på referencepunktet. Næste aften stiller du dig det samme sted, blot tidligere og begynder at lede efter Vega ud fra dit referencepunkt. Så burde du have held til at finde Vega tidligere end den første aften. Den tredje aften kan du starte endnu tidligere og vil måske kunne presse dine tider lidt mere.

God fornøjelse!

Guide til Gegenschein

Udgivet den af

Et af de vanskeligste og dermed også mest oversete objekter på nattehimlen er Gegenschein. Gegenschein er kendetegnet ved et næsten spøgelsesagtigt svagt lys som kun kan ses under de allerbedste betingelser.

Fordi lysfænomenet er så svagt og overset, har kun få mennesker hørt om fænomenet og endnu færre har set det! At spotte Gegenschein er derfor et af de største trofæer du kan ”fange” med det blotte øje. I denne artikel vil du, udover en forklaring af fænomenet Gegenschein, få tips til hvordan du selv optimerer dine chancer for at se dette næsten spøgelsesagtige svage lys på nattehimlen.

Gegenscheinet er den meget svag plet midt i billedet. Det er ikke sikkert at du kan se pletten på din skærm. Klik på billedet for at se et farvekodet billede, hvor Gegenscheinet er tydeligere.

Hvor vanskeligt fænomenet er at se, kan illustreres ved at vi kun er to personer i Danmark som har set Gegenschein! Og så vidt jeg ved er billedet til højre, det første som er taget af Gegenschein fra Danmark. Billedet er taget midt i oktober 2012, hvor Gegeschein lige er kommet op over airglow og lysforurening. Gegenschein er vanskelig at se og det er ikke spor nemmere at fotografere! Hvilket også fremgår af billedet.

Gegenschein – Helligt lys i et støvet solsystem

Heiligenschein, den jordiske variant af Gegenschein. Ses som en lysende område omkring en ballonkurv. Marken er en kornmark, men kan også være andre afgrøder eller underlag.

Lad os starte med benene på jorden. Måske kender du allerede fænomenet Heiligenschein? Heiligenschein kan du se som en lysende ring omkring skyggen af dit hoved, hvis du står og kigger udover en kornmark, græsplæne eller lignende. En direkte oversættelse af det tyske navn giver et godt billede af hvad det er du ser – Helligt lys – tænk på den lysende ring du ser på billeder af Jesusbarnet og Jomfru Marie! Et mere nutidigt billede kan ses ovenfor, hvor Heilingenschein ses omkring en ballonkurv over en kornmark.

Gegenschein er det samme fænomen blot på solsystemskala. I stedet for skyggen af dit hoved, så er det nu Jorden som er skyggegiver. Og det fine støv, som svæver rundt i solsystemet, er reflektor i stedet for kornet i kornmarken. Der er dog den variation, at støvet er så lang væk, at vi ikke kan se Jordens skygge på støvet, men kun den lysende plet.

Forhindringerne hober sig op!

Et af de første forhindringer vi støder på i jagten på Gegenschein skyldes støvet. For det er spredt og meget fint. Lyset der reflekteres af støvet er derfor tilsvarende svagt.

Et andet fænomen som påvirker synligheden af Gegenschein er Airglow. Airglow er en svag glød som findes højt oppe i Jordens atmosfære. Airglow er som nævnt svag, men jo længere nede på himlen du kigger, jo mere luft og dermed airglow, er der mellem dig og støvet ude i solsystemet. Så for at se Gegenschein, skal Gegenschein være så højt på himlen, at det er over det værste airglow. Derfor er de bedste perioder for at se Gegenschein fra Danmark fra midt september til udgangen af november og igen i februar og marts. I december og januar er Gegenschein for tæt på Mælkevejen og drukner derfor i stjernernes baggrundslys.

Fordi Gegenschein er lyssvagt, så er der strenge krav om at der skal være ingen eller absolut minimal lysforurening i det område som du observere fra. Her hjælper det også hvis luften er exceptionel klar den nat du er ude og kigge.

Og så er det naturligvis et krav at Månen ikke er på himlen, når du er ude at kigge. Bare lige for at nævne den.

Sidst, men ikke mindst, så skal du være øvet i at spotte svagt lysende, kontrastløse objekter på nattehimlen. Hvis du allerede har set zodikallyset, er du godt hjulpet, da de yderste dele af Zodiakallyset også er svagt lysende og kontrastløse.

Godt, så har jeg vist fået skræmt de fleste potentielle observatører væk! Men Gegenschein er et svært fænomen at se, så derfor den lange forklaring om de forhindringer du vil støder på i jagten på Gegenschein!

Langt, langt ude på landet

Lad os starte med at finde et observationssted. Observationsstedet skal som nævnt være uden eller med absolut minimal lysforurening, specielt i retningen syd er det vigtigt, da det er sydhimlen som skal være så mørk som muligt. Dette krav udelukker rigtig meget af Danmark som observationssted for Gegenschein!

Dine chancer er bedst for at se Gegenschein, hvis du observere fra de hvide eller lys grønne zoner. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Jeg har selv set Gegenschein fra Møn og Avnø Naturcenter (Sydsjælland) og vil på den baggrund anbefale at du finder et observationssted som ligger i hvid eller grøn zone. Se kortet til højre. Desuden er det et krav, at der syd for observationsstedet er mindst 30 km med hvid eller grøn zone.

Når du er nået frem til dit observationssted, så giv dine øjne mindst 20 minutter til at vænne sig til mørket; 30 eller 40 minutter er endnu bedre.

Selve observationen sker bedst når Gegenschein står højeste på himlen, hvilket er kl. 01, når vi har sommertid, og kl. 00 når vi har skiftet tilbage til normal tid i slutningen af oktober. Du er ikke begrænset til at kigge kl. 01, men kan starte allerede 1½ time før eller efter. Det har jeg selv haft held med.

At spotte et spøgelse

Nu har du så sat dig til rette i den medbragt liggestol og øjnene har vænnet sig til mørket i 20-30 minutter. Så kan du endelig begynde at kigge efter Gegenschein.  Det du skal kigge efter, er en stor oval, uhyre svagt lysende område som er ca. 10 grader i længde og ca. 5 grader i højde.

Det ovale område vil være centreret på ekliptika, stik modsat solen, så det er en hjælp hvis du ved cirka hvor ekliptika er placeret i forhold til stjernebillederne.

Ekliptikas placering mellem stjernerne. Gegenschein vil altid være centreret omkring ekliptika. Billedet viser stjernehimlen d. 4-5. oktober, kl 00.00.

Gegenschein er kun en anelse lysere end den øvrige nattehimmel og flyder nærmest umærkeligt over i det øvrige baggrundslys på nattehimlen. Det vil kun være synlig med dit indirekte syn, så den teknik skal du også have godt styr på at anvende.

Jeg bruger selv en metode med at bevæge blikket henover himlen. Fra syd til øst og tilbage igen, hvis det er 1½ time før midnat at jeg kigger, så vil Gegenschein træde lidt tydeligere frem. Men det er stadig en udfordring at spotte det.

Første gang du er ude og kigge efter Gegenschein er det svært at se og du vil nok være i tvivl om du virkelig har set det, for det er på grænsen af det synlige. Så noter dig hvilke stjerner lyset ser ud til at være centreret i mellem. Du kan evt. printe billedet med ekliptika ud og tegne på det.

En uge eller to senere kan du returnere og forsøge igen. Denne anden gang vil du måske opleve at det oval område er lidt nemmere at spotte og så har det flyttet sig mellem stjernerne!

Tillykke du har lige spotte Gegenschein 🙂

Det er ikke sikkert at du spotter Gegenschein første gang du er ude for at spotte det. Men det skal du ikke lade dig skræmme af. Måske var vejret ikke optimal; måske var der for meget airglow eller lysforurening på sydhimmelen; måske er du ikke nok øvet i at spotte svage kontrastløse objekter på nattehimmelen. Der er kun et at gøre og det er at prøve igen og igen.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har held til at spotte Gegenschein, for som nævnt i starten er vi en meget lille eksklusiv skare som har spottet Gegenschein fra Danmark.

God jagt!

 

Komet McNaught – så du halen?

Udgivet den af

For et par uger siden sad jeg og rodede i mit billedarkiv, i gang med at forberede et billedforedrag. I en af de mange filmapper fandt jeg et par gamle billedfiler fra min jagt på Komet Mc Naught i 2007. Hvilket vækkede en masse minder. Så her er beretningen, fra et par dage i januar 2007.

Komet McNaught set fra vest Australien d. 20. januar 2007. Kilde www.wikipedia.org

Komet Mc Naught blev opdaget i august 2006 og det stod hurtigt klart at den ville passere relativ tæt på solen og blive klar! Kometen udviklede sig til den mest spektakulære komet i 00’erne. Specielt for de mennesker som boede på meget sydlige himmelstrøg. Her var komet McNaught synlig som en meget klar (klarere end Venus!) komet med en enorm hale. Nordfor ækvator var kometen ikke synlig, i hvert fald på papiret.

For ude fra observationstederne begyndte der i midten af januar 2007 at komme rapporter om, at halen var set fra områder nordfor ækvator. Mest fra sydlige steder såsom Hawaii, USA og Spanien. Det pirrede til min nysgerrighed, for godt nok gik jeg glip af en af de mest spektakulære kometer i lang tid, men måske kunne jeg se de mest ekstreme endestumper af kometens hale.

Mit billede fra Avnø d. 19. januar. De svage lodrette striber fra McNaughts hale ser du midt i billedet, lige over horisonten. Et par flyspor går gennem den klareste af halestumperne. Alle de røde klatter og striber i himlen er airglow som diasfilmen registrede som rød.

Så da det endelig var huller mellem skyerne d. 19. januar 2007, startede min jagt på et udsigtspunkt med et hul mellem skyerne, i den rigtige retning. Husker endnu hvordan jeg kørte rundt i området mellem nordsiden af Holmegård mose, Holme Olstrup for til sidst at ende på Stejlebanke ved Dybsø fjord.

Her lykkes det mig faktisk at skimte nogle utrolig svage og tågede striber, som strakte sig vinkelret på zodiakallyset som også var synlig på vest-syd-vesthimlen. Zodiakallyset og bilerne som passerede forbi på landevejen mellem Vordingborg og Næstved generede rigtig meget. Så jeg var ikke helt sikker på min observation. Så jeg kørte videre til Avnø Naturcenter, hvor jeg igen så de svage striber. Under Avnøs mørke nattehimmel bemærkede jeg, at stjernehimlen slet ikke var så mørk som den plejer at være. Men faktisk var dækket af striber og klumper i det mest massive udbrud af airglow jeg nogensinde har set.

D. 20. januar kunne man se at striberne havde flyttet sig i forhold til stjernerne. Masser af blæst den dag!

Næste dag, var det klart igen, men meget blæsende. Blæsten tiltrods kørte jeg til Avnø Naturcenter. Blæsten gav en masse vand i øjnene. Tiltrods for vandet i øjnene og zodiakallyset, lykkes det mig faktisk at skimte de samme utrolig svage og tågede striber. Så nu var jeg sikker på, at jeg havde set de mest ekstrem endestumper af komet McNaught’s hale. En komet, som de en halv verden væk, stod og beundrede.

Jeg ved ikke om min observation af komet McNaughts hale er den mest nordlige observation, men jeg har ikke hørt / læst om andre, så indtil jeg hører andet vil jeg forblive i troen på at min observation er den mest nordlige.